Horesta

 

Arbejdsmiljø

aftaleret

Årlig arbejdsmiljødrøftelse

Alle virksomheder skal gennemføre en årlig arbejdsmiljødrøftelse.

Der er ikke referatpligt ved arbejdsmiljødrøftelsen, men arbejdsgiveren skal overfor Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted. Dette kan for eksempel gøres ved at anvende Arbejdstilsynets egen blanket til dokumentation af drøftelsen, som du finder her.

Arbejdsgiveren i virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation skal hvert år i samarbejde med medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor deltagerne hver gang gør følgende:

  1. Tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år.
  2. Fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller 
  3. Vurderer, om det foregående års mål er nået. 
  4. Fastlægger mål for det kommende års samarbejde.

Arbejdsgiveren i virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation skal også hvert år afholde en arbejdsmiljødrøftelse i samarbejde med medarbejderne og eventuelle arbejdsledere. Når der ikke er en arbejdsmiljøorganisation skal deltagerne – udover at gennemføre punkt 1. til 4. ovenfor – også drøfte, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.

Bemærk venligst, at ovennævnte ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Medlemsvirksomheder anbefales at kontakte HORESTA´s juridiske afdeling for yderligere rådgivning på tlf. 35 24 80 40.



September 2017

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >