Horesta

 

Bonusordninger

Bonusordninger for funktionærer

For funktionærer følger det direkte af funktionærloven, at i de tilfælde, hvor medarbejderen efter aftale eller sædvane aflønnes helt eller delvist gennem tantiemer, gratialer eller bonus, skal medarbejderen, ved fratræden i løbet af den fastsatte periode, have udbetalt en forholdsmæssig del heraf, svarende til den del af perioden, medarbejderen har været ansat. 

Hvis en bonus anses som en påregnelig del af lønnen, der udbetales regelmæssigt og efter nærmere fastsatte kriterier, hvorved der skabes en berettiget forventnings hos medarbejderen om fortsat udbetaling, skal medarbejderen have udbetalt en forholdsmæssig andel ved sin fratræden. Hvilket f.eks. vil være tilfældet, hvis medarbejderen modtager en bonus, hvis der opnås en bestemt omsætning inden for en angiven periode.

Der foretages ikke en skæring på fratrædelsesdatoen, der ses fortsat på den fulde periode, hvoraf medarbejderen vil være berettiget til en forholdsmæssig andel, svarende til ansættelsesperioden i bonusåret. Medarbejderen skal først have bonus udbetalt på det tidspunkt, hvor bonus normalt ville blive udbetalt.

Tantiemer, gratialer og bonus skal også udbetales forholdsmæssigt når medarbejderen berettiget bortvises eller uberettiget bortgår. Virksomhedens eventuelle krav på erstatning i forbindelse med ophævelsen vil dog kunne modregnes.

At virksomheden udbetaler et ekstraordinært beløb f.eks. i forbindelse med et særligt godt omsætningsår eller jubilæum, gør ikke, at medarbejderen kan forvente det samme året efter, hvorfor medarbejderen i forbindelse med fratræden ikke har krav på en forholdsmæssig andel af en evt. bonus.

Kontakt HORESTA Arbejdsgiver for sammensætning, gennemgang og administration af en eventuel bonusordning.

Bemærk venligst, at ovennævnte ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Medlemsvirksomheder anbefales at kontakte HORESTA´s juridiske afdeling for yderligere rådgivning på tlf. 35 24 80 40 eller e-mail callcenter@horesta.dk.









December 2015

 

For yderligere information kontakt:

Karina Lindewald

Juridisk chef, advokat
Juridisk afdeling
Tlf. +45 35 24 80 80kli@horesta.dk

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >