Horesta

 

Ferie og feriefridage

Ferie i opsigelsesperioden

Hvis en medarbejder selv siger sit job op, skal eventuelt allerede aftalt eller varslet ferie i opsigelsesperioden stadig holdes. Arbejdsgiveren kan som udgangspunkt også varsle yderligere ferie til afholdelse, hvis det nødvendige varsel og ferien kan indeholdes i opsigelsesperioden.

Hvis medarbejderes siges op af arbejdsgiveren, kan hovedferien dog ikke holdes i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er 3 måneder eller derunder, idet hovedferien skal varsles på ny med 3 måneders varsel. Hvis medarbejderen fortsat ønsker at holde sin hovedferie, anbefales det dog at imødekomme dette ønske. Man bør dog sikre sig dokumentation for, at ferien holdes efter medarbejderens ønske. Restferie, som allerede er aftalt til afholdelse i opsigelsesperioden, skal dog fortsat holdes og skal altså ikke varsles på ny.

Arbejdsgiveren bør altid overveje, om ferie skal varsles til afholdelse i opsigelsesperioden. Der gælder de samme varslingsregler i en opsigelsesperiode som i et løbende ansættelsesforhold. Der bør derfor allerede i forbindelse med en eventuel opsigelse tages stilling til dette. Hvis medarbejderen fritstilles, anses ferie for varslet til afholdelse i videst muligt omfang. Hvis medarbejderen får et andet job i fritstillingsperioden, kan det medføre, at noget af ferien alligevel ikke kan anses for afholdt.

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >