Horesta

 

Barsel

Særlig beskyttelse mod opsigelse af medarbejdere i forbindelse med graviditetet og barsel

Medarbejdere, som er gravide eller på barsel, (eller kommende fædre) er beskyttede mod opsigelse efter ligebehandlingsloven. Også medarbejdere, som er i fertilitetsbehandling, er i nogle tilfælde beskyttede mod opsigelse efter ligebehandlingsloven.

Ligebehandlingsloven indeholder ikke et absolut forbud mod at opsige medarbejdere, som er gravide eller på barsel. Men en arbejdsgiver må ikke opsige en medarbejder på grund af medarbejderens graviditet eller barsel etc.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at det er virksomheden, som skal løfte bevisbyrden for, at en opsigelse ikke er begrundet i medarbejderens graviditet eller barsel. Dette kaldes omvendt bevisbyrde. Det er ofte vanskeligt at løfte denne meget tunge bevisbyrde. Derfor ender mange sager om afskedigelse af gravide m.v. med, at virksomheden bliver dømt til - ud over betaling af løn mv. i en opsigelsesperiode – at betale godtgørelse til medarbejderen.

Godtgørelsesniveauet i ligebehandlingssager ligger på mellem 6-12 måneders løn, så det kan godt blive meget dyrt at opsige en gravid medarbejder i strid med ligebehandlingsloven.

Kontakt HORESTA, hvis du påtænker at opsige en medarbejder, som er gravid eller på orlov (husk også fædrene!).

Februar 2016

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >