Horesta

 

Virksomhedsoverdragelse

Overenskomster og lokalaftaler

I udgangspunktet overføres den hidtidigt gældende overenskomst, lokalaftaler og kutymer til den nye arbejdsgiver. Den nye arbejdsgiver har dog mulighed for indenfor nogle nærmere frister at frasige sig den hidtidige arbejdsgivers overenskomstmæssige forpligtelser.

Det kan navnlig være relevant at overveje dette, hvis den nye arbejdsgiver og den hidtidige arbejdsgiver er forpligtede af to forskellige overenskomster.

Lokalaftaler overgår også, med mindre de frasiges.

Selvom overenskomster og lokalaftaler er frasagt i forbindelse med en overdragelse, skal den nye arbejdsgiver alligevel på individuel basis som minimum give medarbejderne de vilkår, der fulgte af den hidtidige overenskomst, indtil overenskomstperioden udløb.

Som køber af en virksomhed, er det derfor meget vigtigt at få klarhed over de overenskomstmæssige forhold en virksomhed har, så det kan håndteres mest hensigtsmæssigt.

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >