Horesta

 

Holdninger

Destinationsudvikling

Hvis tiltrækningen af turister til Danmark skal nå samme niveau som vore konkurrenter i de omkringliggende nabolande, er det en forudsætning, at der tænkes i flere tilbud og moderne faciliteter til turisterne. Det kan ske ved at skabe flere egentlige ”resorts” i Danmark, som skaber flere relevante tilbud til turisterne, og som er attraktive nok til at kunne udnytte skuldersæsonerne. Det er udviklingen af Lalandia i Billund et eksempel på. Det kan – og skal – også ske ved at udbygge og forstærke eksisterende tilbud med moderne faciliteter og flere forskellige tilbud om underholdning mv. For at tiltrække kapital til den nødvendige udvikling af det danske turismeprodukt, er det en nødvendighed, at staten, regionerne og kommunerne forbedrer erhvervets rammevilkår.

Investorer og projekter bliver i nogle situationer mødt med en restriktiv fortolkning af planlovens regler, særligt ved kystnære områder, og det kan være svært at opnå de krævede tilladelser. HORESTA har forståelse for, at der skal tages de nødvendige hensyn til naturen, men en restriktiv politik betyder, at turismeproduktet ikke kan udvikles i takt med efterspørgslen, og investorer med et økonomiske fundament og råderum til at udvikle de danske destinationer bliver væk.

Vækstplan for turisme 2014 indeholder en forsøgsordning til fremme af den fysiske udvikling af dansk kyst- og naturturisme inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. På op til 10 steder i Danmark skal der etableres faciliteter og anlæg, som kan styrke kvaliteten i turismeproduktet under hensyntagen til naturen og landskabet.


Tilbage til Mærkesager

 

login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >

PRESSEKLIP

Hollandsk hotelkæde på vej til København20-04-2018Københavnerhotel får nye ejere20-04-2018Dansk operatør skal drive Moxy-hotel i Norge20-04-2018Flere turister vælger Danmark uden for sæsonen20-04-2018Aalborg-hotel lander økologisk bronzemærke20-04-2018Lübker Golf genåbner20-04-2018Handicappede beskyttes mod diskrimination19-04-2018Kan 3D-lyd og flydende campingvogne lokke flere turister til?19-04-2018