Horesta

 

Nyheder

Video: Hoteldirektøren med store ambitioner for lufthavnshotellet

Branchenyt08. dec 2017

Hvad er Clarions ambitioner, nu hvor hotelkæden er tilbage på det danske marked med overtagelsen af lufthavnshotellet i Kastrup? Det fortalte Miri Sumiq, adm. direktør for Clarion Hotel Copenhagen Airport, i går, da han var blandt talerne på HORESTAs Normtalsseminar i København.

Hilton-navnet blev pillet af hotellet i Københavns Lufthavn den 1. april, og nu står der i stedet Clarion. Miri Sumiq har en lang karriere i Clarion-kæden i hele Norden, og han blev sat i direktørstolen af den karismatiske kædeejer Petter Stordalen til at stå for Clarions retur til det danske hotelmarked. Denne opgave var blandt emnerne, som han kom ind på i sit oplæg ved seminaret.

Se ham fortælle meget mere om de udfordringer, som han nu står over for, i videoen nedenfor. Her fortæller han også, hvad han gerne så hotelkæden blive kendt for i Danmark.

Normtalsseminarer – du kan nå det endnu

Nåede du ikke med til Normtalsseminaret i København kan du stadig nå at tilmelde dig næste uges arrangementer i Aalborg og Middelfart. De finder sted hhv. den 11. og 13. december.

HORESTA holder normtalsseminarer i anledning af publikationen af organisationens store brancheanalyse, Normtalsanalysen. Her kan virksomheder og andre interesserede få et unikt indblik i branchens udvikling på tværs af virksomhedsstørrelser. På den måde kan analysen bruges som et redskab til at vurdere, hvordan ens egen virksomhed klarer sig sammenlignet med konkurrenternes, når det kommer til udgifter, indtjening, omsætning og mange andre parametre.

Alle deltagere på seminarerne modtager et gratis eksemplar af Normtalsanalysen 2016/17 med nøgletal for 18 forskellige virksomhedstyper i hotel- og restauranterhvervet. Har du allerede bestilt den nye Normtalsanalyse, kan du deltage gratis på et af seminarerne.

Du kan bestille din udgave af analysen ved at skrive til analyse@horesta.dk.

 

Kommentarer