Horesta

 

Nyheder

Få unik indsigt i bevillingsnævnenes arbejde

Aktiviteter19. jan 2018

Hvilke regler og rammer er der egentlig for bevillingsnævnenes arbejde rundt om i landet? Det går HORESTA tæt på med to seminarer i marts. Hertil vil deltagerne også få en indsigt i både restaurationslovens og forvaltningslovens regler samt branchens økonomiske nøgletal.

Deltagerne bliver også præsenteret for opgaver i form af praktiske eksempler, hvor de skal tage stilling til, om der kan gives alkoholbevilling, herunder om der skal ske begrænsning, fastsættes vilkår mv.

Forhåbentlig bliver der også lejlighed til at diskutere bevillingsarbejdet ude i kommunerne og høste erfaringer fra hinanden.

Målgruppe

Seminarerne henvender sig til alle der beskæftiger sig med bevillingsarbejdet - kommuner, politi og medlemmer af bevillingsnævnene.

Både nye og gamle medlemmer af bevillingsnævnet kan have udbytte af at deltage, særligt set i lyset af, at restaurationsloven i 2017 blev ændret på flere punkter.

DOWNLOAD PROGRAM I PDF

Tid og Sted

Bevillingsseminarerne holdes i henholdsvis Ballerup og Skanderborg:

Hotel Lautrup Park, Borupvang 2, 2750 Ballerup - Torsdag den 1. marts 2018, kl. 09.00 – 17.00

Hotel Skanderborghus, Dyrehaven 3, 8660 Skanderborg - Torsdag, den 12. marts 2018, kl. 09.00 – 17.00

 

Pris

Kr. 1.995,- pr. deltager ekskl. moms.

Prisen er inkl. en komplet materialesamling.

Tilmelding

KLIK HER FOR TILMELDING

 

For yderligere information kontakt:

Kaare Friis Petersen

Erhvervsjuridisk chef,
Erhvervsjura
Tlf.: +45 35 24 80 80k.petersen@horesta.dk

medarbejder_HORESTA

Kommentarer