Horesta

 

Nyheder

Personalepolitik om sexchikane: Det kan du skrive i personalehåndbogen

Branchenyt27. feb 2018

Aldrig har sexchikane haft så stor bevågenhed, som det har været tilfældet, siden det første #Metoo blev lagt på nettet i oktober 2017. Med den store opmærksomhed er der blandt andet skabt et fornyet fokus på sexchikane på arbejdspladsen, og på hvad man som arbejdsgiver kan gøre for at sikre, at dette ikke finder sted.

Advokat hos HORESTA, Emilie Struck Westersø, udtaler:

”Som arbejdsgiver har man ifølge arbejdsmiljøloven et ansvar for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Dette indebærer blandt andet, at man som arbejdsgiver også kan blive ansvarlig for sexchikane på arbejdspladsen. HORESTA anbefaler derfor vores medlemmer at have en klar personalepolitik om sexchikane på arbejdspladsen”.

Med det formål at gøre medarbejdere opmærksomme på virksomhedens holdning til sexchikane, kan der med fordel indsættes et afsnit herom i en personalehåndbog. Til brug herfor har HORESTA lavet et eksempel på en tekst, som kan benyttes i denne forbindelse.

Teksten kan findes her

 

For yderligere information kontakt:

Emilie Westersø

Advokat, 
Juridisk afdeling
Tlf. +45 35 24 80 80esw@horesta.dk

Kommentarer