Horesta

 

Nyheder

Hver anden virksomhed i branchen mangler arbejdskraft

Branchenyt12. apr 2018

Virksomhederne i hotel-, restaurant- og turisterhvervet har fortsat store udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Det viser en konjunkturanalyse, som HORESTA har gennemført blandt medlemmerne.

Undersøgelsen viser, at omkring halvdelen af virksomhederne har haft udfordringer med at besætte ledige stillinger det seneste år. Desuden oplever mange af dem, at problemet er blevet større siden 2017.

Det er først og fremmest tjenere og serveringspersonale samt kokke og andet køkkenpersonale, det er svært at få fat på.

Branchens virksomheder har skabt flere end 27.000 nye arbejdspladser siden finanskrisen. Ser man på denne udvikling i procent, gør det hotel- og restauranterhvervet til den største jobskaber på tværs af alle danske erhverv.

Problemerne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft gælder på tværs af landsdele og regioner. De er dog størst i provinsen, og særligt uden for de store provinsbyer.

Blandt deltagerne i undersøgelsen vurderer 44,8 procent, at det bliver ”vanskeligere” at skaffe arbejdskraft de kommende 2-3 år, mens 25 procent mener, at det bliver ”meget vanskeligere”.

 

 

Kommentarer