Horesta

 

Nyheder

Airbnb-luksus er blevet en guldgrube for millionbagmænd

07. dec 2017

To danske forretningsmænd har fået en millionforretning ud af at leje luksuriøse lejligheder i København ud gennem udlejningsportalen Airbnb. Det viser Berlingskes gennemgang af de mest lukrative Airbnb-forretninger i København på baggrund af estimerede indtægter fra organisationen InsideAirbnb, som indsamler data om brugen af Airbnb.

”De topprofessionelle, kommercielle udlejningsvirksomheder er kommet til København - og de har intet at gøre med deleøkonomi,” siger direktør Katia K. Østergaard fra HORESTA om den stigende kommercialisering.

Historien om de to forretningsmænd begynder med en Airbnb-vært, der går under navnet ”Den”. Officielt udlejer ”Den” aktuelt syv lejligheder i det centrale København på Airbnb. Værten har det seneste år haft en indtjening på mindst to millioner kroner på sammenlagt otte boligopslag, viser et estimat, som organisationen InsideAirbnb har foretaget for Berlingske.

Teknik- og Miljøforvaltningen er dykket ned i de ejendomme, hvorfra der udlejes lejligheder på både Expedia og Airbnb. På flere af etagerne i ejendommene er det ikke tilladt at leje ud, oplyser forvaltningen, men fordi Airbnb skjuler adresser, er det umuligt for forvaltningen endegyldigt at afdække, om udlejningen er ulovlig.

Læs hele historien her.

 

Kommentarer