Horesta

 

Økonomi

Kurser

HORESTAs konsulentrådgivning

HORESTA har mange års erfaringer med rådgivning indenfor både hotel- og restauranterhvervet. Alle HORESTAs interne og eksterne konsulenter har branchespecifik viden, og vi kan derfor bidrage med værdifuld indsigt og viden omkring succesfuld hotel- og restaurantdrift, der hænger sammen med en lang række parametre, såsom beliggenhed, koncept, kundegrupper mv.

Rådgivningen retter sig både mod nye og etablerede virksomheder. Som ny virksomhed kan HORESTAs rådgivning være med til at sikre, at I får truffet de rigtige beslutninger i forbindelse med jeres opstart, og dermed senere støder på færre problemer. Til etablerede virksomheder tilbyder vi rådgivning inden for de fleste aspekter af driftsoptimering og udvikling af virksomheden.

HORESTA har erfaring med løsning af mange forskellige typer af opgaver og nedenstående er blot en kort liste over nogle af de emner, hvor du kan benytte dig af vores ekspert rådgivning:

  • Gratis økonomitjek med gennemgang af eksisterende virksomheders økonomi med henblik på optimering af driften.
    Læs mere her.
  • Generel konsulentrådgivning i forbindelse med eksempelvis økonomiske nøgletal, herunder forventet kapacitetsudnyttelse, bruttoavancer, lønninger og resultat før husleje, renter og afskrivninger eller feasibility studies i forbindelse med nye hotel- og restaurantetableringer.

  • Står du i en situation hvor du har brug for akut eller omfattende rådgivning, så står vores rejsehold klar til at hjælpe.
    Læs mere her.  

Typisk arbejdsprocedure
Rådgivningsopgaverne kan have meget forskelligt omfang. Nogle opgaver løses via et par timers konsulentsparring, mens andre opgaver kræver et længerevarende rådgivningsforløb. I forbindelse med større opgaver afholdes typisk et indledende møde - ofte på virksomheden - og på baggrund af de ønsker og behov, som bliver fremlagt på mødet udarbejdes et egentligt tilbud.

Hvis tilbuddet accepteres, vil opgaven typisk kunne løses inden for 4-5 uger – dog naturligvis meget afhængigt af opgavens omfang. Det indledende møde vil da være gratis, og der skal alene betales for eventuelle transportomkostninger. Hvis tilbuddet ikke accepteres, opkræves en konsulenttimesats pr. pågået time til afholdelse af mødet samt transportomkostninger.

Pris
Ydelser der ligger udover vores gratis tilbud afregnes til kr. 1.800 ekskl. moms pr. time for ikke-medlemmer og 1.000 kr. ekskl. moms for medlemmer af HORESTA. Differencen mellem medlemspris og ikke-medlemspris kan refunderes, såfremt virksomheden efterfølgende indmeldes i HORESTA.

 

For yderligere information kontakt:

Benedikte Rosenbrinck (barsel)

Udviklingschef, Phd.,
Viden & Udvikling
Tlf.: +45 35 24 80 80rosenbrinck@horesta.dk

medarbejder_HORESTA
Jonas Kjær

Cheføkonom,
Viden & Udvikling
Tlf. +45 35 24 80 80kjaer@horesta.dk

medarbejder_HORESTA
login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >