Horesta

 

erhverv

Energitilskud

Søg om tilskud til energiforbedringer

I kan søge om tilskud og/eller rådgivning om energisparetiltag, men det er ikke til alt, og der er nogle betingelser.

Formålet med tilskud til energiforbedringer er at fremme energibesparelser i Danmark. Net- og distributionsselskaberne inden for el, olie, naturgas og fjernvarme er via en aftale med folketinget forpligtet til at medvirke til realisering af energibesparelser hos slutbrugerne af energi.

Hvordan opnås tilskud?

For at få tilskud til energiforbedringer skal I:

  1. Sikre at forbedringerne er omfattet af støtten
  2. Finde energiselskab eller samarbejdsvirksomhed
  3. Indgå aftalen før I starter energirenoveringen
  4. Dokumentere de gennemførte forbedringer

Sikre at forbedringerne er omfattet af støtten

Undersøg om forbedringerne er omfattet af støtten ved at kigge på energiselskabernes hjemmeside. Fx er udskiftning af gammel belysning og efterisolering omfattet, men det er installation af solceller og løbende vedligeholdelse ikke.

Find energiselskab eller samarbejdsvirksomhed

Find et energiselskab eller virksomhed, som I ønsker at samarbejde med. I kan godt vælge et andet end jeres forsyningsselskab.

På energisparesiden.dk kan I blandt andet finde kontaktoplysninger på alle net- og distributionsselskaber med en energispareforpligtelse samt se, hvilke typer af energibesparelser det enkelte net- og distributionsselskab yder tilskud til.

Indgå aftalen før I starter energirenoveringen

Indgå aftalen med energiselskabet før I starter energirenoveringen, da der ikke kan søges om tilskud efterfølgende.

Tilskuddet opnås ved at indgå en aftale med et net- eller distributionsselskab før, I går i gang med selve tiltaget. Der indgås en bindende aftale om køb af udstyr, materialer eller om udførelse af projektet opfattes som igangsættelse af tiltaget.

Dokumentation for gennemførte forbedringer

Når arbejdet er færdigt, skal I indsende dokumentation for at arbejdet er gennemført til energiselskabet. De indberetter besparelsen til Energistyrelsen for at kunne opfylde deres mål for spareindsatsen.

Vær opmærksom på, at I kun kan overdrage en energibesparelse én gang. Det betyder, at hvis I har indgået en aftale med ét energiselskab, kan du ikke indgå aftale om den samme energibesparelse med et andet selskab eller aktør.

Mere information

Folder fra Energistyrelsen

Energistyrelsens hjemmeside om tilskud.

 

For yderligere information kontakt:

Mikal Holt Jensen

Miljøchef, Green Key,
Klassifikation & Mærkning
Tlf.: +45 35 24 80 80holt@horesta.dk

medarbejder_HORESTA
login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >