Horesta

 

HORESTA Business School

HORESTA Business School - Lederuddannelse

Det er ikke altid lige let at finde vej gennem junglen af uddannelser og kurser til ledere i hotel- og restaurantbranchen.

Derfor har HORESTA og Oplevelsernes Akademi lanceret ”HORESTA Business School”.

Relevant uddannelsesforløb
- Vi har etableret "HORESTA Business School" for at give erhvervet bedre overblik og adgang til relevante uddannelsesforløb for medarbejdere, der skal håndtere ledelsesmæssige opgaver og udfordringer, siger Marianne Kragh, uddannelseschef i HORESTA.

Alle undervisningsforløb er offentligt anerkendte og kompetencegivende og udbydes på fire forskellige niveauer. Hvert niveau tager afsæt i forskellige forudsætninger og ledelsesmæssige opgaver: 

  • Niveau 1 består af AMU-fag. Læs mere og se, hvordan du allerede nu kan styrke dine ledere på det basale niveau om: Økonomi og nøgletal, ledelsesprocesser, salg og service, vækst for ledere. 
  • Niveau 2 består af fag på akademiniveau.
  • Niveau 3 er diplomniveauet, hvor en ny uddannelse med fokus på hospitality er under udvikling. 
  • Niveau 4 er masterniveauet – her er etableret et samarbejde mellem HORESTA og Niels Brock, men også med RUC, som det førende universitet inden for oplevelsesøkonomi og innovation.

 

På alle niveauer inden for ledelse er der fire elementer i spil: 

  • Forretning og nøgletal 
  • Salg og service 
  • Ledelsesværktøjer 
  • Personligt lederskab.

Deltagerbetaling og muligheder for godtgørelse
Deltagerbetaling og godtgørelsesmuligheder følger statens satser og regler. Der kan desuden søges godtgørelse fra Hotel- og Restaurantbranchens Kompetenceudviklingsfond til overenskomstansattes kursusdeltagelse. Se hvordan på www.uddannelsesfonde.dk

 

For yderligere information kontakt:

Marianne Kragh

Uddannelseschef, 
Politisk afdeling
Tlf.: +45 35 24 80 80kragh@horesta.dk

medarbejder_HORESTA
login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >