Delvis genoptagelse uden forlængelse af orlovsperioden
Bortset fra de første 2 uger efter fødslen, hvor moderen er forpligtet til at holde orlov, kan arbejdet genoptages i op til 29½ time pr. uge og maksimalt 80 % af den normale ugentlige arbejdstid – uden at der sker en forlængelse af orlovsperioden. Retten til dagpenge bortfalder for den tid, arbejdet er genoptaget.

Det er en forudsætning for den delvise genoptagelse af arbejdet under orloven, at der foreligger en aftale mellem virksomheden og medarbejderen herom. Parterne skal altså være enige – også om vilkårene for den delvise genoptagelse.

Delvis genoptagelse af arbejdet kombineret med en tilsvarende forlængelse af orlovsperioden
Medarbejderen kan også vælge at genoptage arbejdet på deltid samtidig med, at orlovsperioden forlænges tilsvarende.

Er arbejdet genoptaget på for eksempel halv tid i hele forældreorlovsperioden (32 uger), kan orlovsperioden forlænges til det dobbelte og således til i alt 64 uger på halve dagpenge. Men også her er det en forudsætning, at der foreligger en aftale mellem virksomheden og medarbejderen.

Hvis medarbejderen fratræder, inden den forlængede periode er afholdt, er retten til dagpenge betinget af, at medarbejderen indgår aftale med en ny arbejdsgiver om forlængelse af perioden.

Denne artikel kan ikke erstatte juridisk rådgivning. HORESTAs medlemmer anbefales at kontakte vores callcenter for nærmere rådgivning omkring personalejuridiske spørgsmål

Indholdet på denne side er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Callcenter
juridisk rådgivning

HORESTAs callcenter er åbent
Mandag - fredag kl. 08.30 - 16.00

Tlf.: +45 35 24 80 40

Mail: callcenter@horesta.dk