På Hotel Koldingfjord er arbejdet med ESG ikke kun tal og rapportering. Det er en aktiv del af driften og et redskab til at tage bedre beslutninger. Derfor har det været oplagt at tage HORESTAs brancheværktøj ESG Monitor i brug. 

Se denne video, hvor Peder J. Madsen forklarer om værktøjet.

(teksten fortsætter under billedet):

 

Læs mere om ESG Monitor


Peder J. Madsen fortæller, at CO2 beregningerne spiller en stigende rolle, fordi de konkret påvirker alt fra madplanlægning til indkøb. Når virksomheden kender sit klimaaftryk, kan den f.eks. handle langt mere målrettet.

"Samfundsansvar er en vigtig del af at drive et hotel i dag og dermed også at få bæredygtighed inkorporeret i den daglige drift," siger Peder J. Madsen.

Samtidig understreger han, at ESG Monitor er endnu et værktøj i hotelbranchens digitale og moderne værktøjskasse. Det er en platform, der giver overblik, retning og en fælles standard for arbejdet med bæredygtighed i branchen.

Og som han udtrykker det: Det man måler på arbejder man med.

ESG Monitor bygger på lidt over 40 faste målepunkter inden for environment, social og governance. Det dækker bl.a. over områder såsom energiforbrug, sygefravær, personalepolitikker og andre nøgletal, der har betydning for en korrekt og ansvarlig ESG-rapportering. 

Det giver Hotel Koldingfjord en klar struktur for, hvad der skal måles på og følges op på.

Nem sammenfletning af data
En anden fordel ved ESG Monitor er muligheden for at hente og sammenflette data fra andre kilder såsom Green Key, Dansk Arbejdsgiverforening og Better Hospitality Workplace. Det giver et mere nuanceret beslutningsgrundlag og reducerer manuelt indtastningsarbejde.

Hotel Koldingfjord fremhæver, at det betyder meget at have en fælles standard for ESG i hotelbranchen.

Med ESG Monitor får branchen et samlet og brugervenligt udviklingsværktøj, der kan styrke både drift og ansvarlighed. Hotel Koldingfjord er et af flere medlemmer, der viser, hvordan platformen kan bruges aktivt i dagligdagen.

Log ind