Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Leveringstjenesten Wolt bliver ny partner i Parken, hvor de i et forsøg de næste 6 måneder tester levering af mad til den ikoniske Nedre C-tribune, skriver FCK.dk.
Aftalen med Wolt er et led i den nye strategi for bespisning på kampdage, som præsenteres senere på året. Et vigtigt element er at sikre en højere standard for gæsteoplevelsen i Parken og tilbyde mere alsidige muligheder inden for mad og drikke. Det eksklusive samarbejde er ikke tidligere afprøvet i Danmark, men begge parter har store forventninger til, at fans på Nedre C nu får endnu mere at glæde sig over, når de gæster Parken.
”Vi er glade for at præsentere dette samarbejde, som passer ind i måden, vi gerne vil tænke besøget i Parken som en helhedsoplevelse på en moderne måde. Med Wolt får vi en partner, som kan hjælpe med at give vores gæster et større udvalg af muligheder inden for mad, og vi kan derfor sikre, at flere får det, som de selv ønsker," forklarer Jacob Lauesen, direktør i Parken
Parken har årligt op imod en million gæster til koncerter, fodboldkampe og andre begivenheder, og Nedre C har plads til op mod 7.200 gæster, som det næste halve år får mulighed for at teste det nye setup.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Der er noget, danskerne ikke har lært om at gå på restaurant – og det handler om opførsel, lyder opsang
19-04-2024
-
Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland
19-04-2024
-
Lille dansk kro hyldet i New York Times
19-04-2024
-
Efter 10 år: Vil stoppe ulovlige overnatninger
19-04-2024
-
Overskud hos Billund Lufthavnshotel
19-04-2024
-
Nu opføres jysk feriecenter til 120 millioner kroner
19-04-2024
-
25 millioner kroner til markedsføring: Jysk destination jagter de internationale turister
19-04-2024