Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Selv om danskere i hobetal vil drage på ferie igennem Københavns Lufthavn, og trafikken overordnet set vokser med jetfart, er Danmarks største lufthavn langt fra helt ude af coronakrisen, skriver Børsen.

“Det går den rigtige vej, og væksten i rejseaktiviteten vil fortsætte. Men vi er ikke helt ude af coronaens kløer endnu, selv om mange lige nu agerer, som om de helt har glemt pandemien. Vi i luftfarten trækker stadig en tung ladvogn efter os,” siger lufthavnens adm. direktør Thomas Woldbye.

Og milliardgælden kan komme til at spænde ben for lufthavnens udvikling, advarer Thomas Woldbye. Han fortæller, at lufthavnen har lagt en del investeringsplaner i dvale. Det drejer sig blandt andet om udvidelse af især Terminal 3-området og bagageudleveringen, der lider af pladsmangel.

Log ind