Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

På trods af, at udeservering er lig med mere larm i gaderne, bakker størstedelen af Københavnerne - der vel at mærke bor i byen - op om muligheden for at sidde ude. Det viser en ny måling bestilt af Borgerrepræsentationens Teknik-og Miljøudvalg, skriver Berlingske.

96 procent af københavnere synes, at det er positivt at bo i en storby med udeservering. De fremhæver især den gode stemning, at det er rart at sidde ude om sommeren, og at udeservering hører til i en storby.

Undersøgelsen er lavet forud for, at der til maj skal laves nye regler for udeservering - og det har længe været til debat i København.

”Det er aldeles forfriskende at få et repræsentativt mandat fra beboerne, som er noget andet end det, som politikerne og forvaltningen har fået tudet ørene fulde af de seneste mange år. Det skylder Københavns Kommune også branchen,” siger kommerciel direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind.

Undersøgelsen er lavet af analyseinstituttet Megafon på vegne af Københavns Kommune.

Stor opbakning til HORESTA forslag

HORESTA har præsenteret 10 bud på, hvordan turismen kan bidrage til vækst uden for de store byer, blandt andet ved at gøre taxalovgivningen fleksibel.

Log ind