Da der blev afholdt Danish Travel Awards for 26. gang gjorde HORESTA-medlemmer stort set rent bord. Ud af de otte mulige awards i kategorien for hoteller og turisme løb seks medlemmer nemlig med sejren.
Det er 3.000 forbrugere fra et panel hos Epinion, der har fundet vinderne ved at bedømme de hoteller, attraktioner og destinationer, som de i løbet af de seneste 24 måneder har besøgt.
Følgende HORESTA-medlemmer blev hyldet for deres gode arbejde på scenen:
- Bedste hotel på Sjælland, Fyn og Øerne: Nyborg Strand
- Bedste hotel i Jylland: Hotel Vejlefjord
- Bedste badehotel i Danmark: Svinkløv Badehotel
- Bedste attraktion i Danmark: Fårup Sommerland
- Bedste destination i Danmark: Destination Bornholm
- Bedste feriecenter i Danmark: Skallerup Seaside Resort A/S
“Hvor var det fantastisk at opleve medlemmer blive hædret for den store indsats, de lægger i deres virksomheder. Ligesom resten af branchen har de været igennem nogle hårde år. Det gør det bare ekstra stort at kunne sætte kronen på værket sådan en aften. Det var også skønt, at alle modtagerne fremhævede, at de ikke havde nået sådanne resultater, hvis det ikke havde været for deres dedikerede og dygtige medarbejdere. Et kæmpe tillykke til dem alle,” siger HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Marriott runder 9.300 hoteller globalt
04-02-2025
-
Helsingør ændrer nattelivsregler for unge
04-02-2025
-
Norske Strawberry investerer stort: Kurs mod 250 hoteller
04-02-2025
-
Pizza Hut gør comeback med 15 nye restauranter
04-02-2025
-
Turismens CO2-aftryk falder trods vækst
04-02-2025
-
6 af 10 danskere vil bruge flere penge på rejser fremover
04-02-2025
-
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Næstved
04-02-2025
-
Nye ejere overtager kendt hotel i Ærøskøbing
04-02-2025