Der er nu åbent for ansøgninger til DA’s Uddannelsespris 2024, hvor prisen er økonomisk støtte til at blive endnu dygtigere til sit fag gennem videreuddannelse, udlandsophold eller fagkonkurrencer som fx Skills.

For at komme i betragtning skal man være lærling eller elev på en erhvervsuddannelse og have en læreplads. Du kan også være færdiguddannet faglært.

For at få økonomisk støtte fra Arbejdsgiverforeningens Jubilæumsfond gælder overordnet tre krav:

  • Ansøgeren skal indgå i et ansættelsesforhold hos en virksomhed, f.eks. som lærling/elev, eller være ansat med en afsluttet erhvervsuddannelse
  • Ansøgeren skal have relevant erhvervserfaring (for eksempel gennem en læreplads)
  • Ansøgere, der alene har en gymnasieuddannelse, eller er i gang med en videregående uddannelse kan ikke modtage støtte

Lærlinge og elever, der er i et ansættelsesforhold på en virksomhed, kan søge på: da.dk/uddannelsesprisen

På hjemmesiden er der link til ansøgningsskema og informationer om, hvordan man søger.

Ansøgningen skal sendes senest søndag den 12. maj 2024.

Log ind