Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det var ellers ment som en udstrakt hånd, da skatteminister Jeppe Bruus (S) i midten af november fremlagde et lovforslag om at sænke afgiften på rumvarme og komfortkøling på hoteller i Danmark.

Alligevel blev lovforslaget mødt af kritik fra branchen, blandt andet fordi den endelige afgiftsnedsættelse samlet for branchen ville ende på bare fem millioner kroner årligt i stedet for de oprindelige 50 millioner, man var blevet stillet i udsigt. Det skriver Turistmonitor.dk.  

Hos brancheorganisationen HORESTA glæder man sig over ændringen i lovforslaget, og at loven nu endeligt er vedtaget.

”Vi har længe gjort politikerne opmærksomme på, at rumvarmeafgiften skævvrider konkurrencen og gør livet sværere for hotellerne, som hvert år bidrager med milliarder til statskassen. Branchen har virkelig været under pres de seneste år, så lempelsen falder på et tørt sted. Vi glæder os meget på vores hotelmedlemmers vegne – nyheden vil uden tvivl gøre julen lidt sødere i år,” udtaler viceadm. direktør Jeppe Møller-Herskind.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

HORESTA i P4 om pant på takeaway-emballage

HORESTA var tirsdag morgen i P4, da flere borgmestre foreslår, at det skal være lige så let at genbruge sin pizzapakke eller to-go-kop, som det er med sin sodavandsflaske og øldåse.

Log ind