Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danske sommerhusejere risikerer at få en momsregning, når de lejer ud. Det kan få store konsekvenser, både for lysten til at leje ud, men også for prisudviklingen på sommerhuse. Det skriver Finans.dk.

Truslen om en momsregning kan læses i et såkaldt samlenotat fra rådsmødet i EU-Kommissionen. Det overordnede formål med notatet er at tilpasse momsreglerne, så de kan leve op til den digitale udvikling. Langt den største del af feriehusudlejningen i Europa foregår via digitale kanaler.

Hos hotellernes og restauranternes brancheorganisation, HORESTA, ser formanden, Jan Vinther Laursen, med skepsis på forslaget, der ikke vil stille hotellerne bedre i konkurrencen.

”Sommerhuse er noget helt andet og en del af vores turistkultur. Den branche vil vi ikke være med til at give ringere vilkår. Den ene leverer måske trafik til den anden,” siger Jan Vinther Laursen.

Han er mere bekymret for konkurrencen fra Airbnb-udlejning, der i høj grad kan sammenlignes med hoteldrift. HORESTA har i flere år talt for en differentieret moms, så hoteller og restauranter ligestilles med konkurrenterne i udlandet.

”Vores håb er ligestilling mellem hoteller og Airbnb. Området er umuligt at kontrollere i dag,” mener Jan Vinther Laursen.

Læs hele historien på turismemonitor.dk – kræver login

Hotel er stadig til salg

Hotelejer Hanne Nielsen har nu i et år haft 885 kvadratmeter hotel til salg. Forretningen er sund, men alligevel kniber det med interessen for at købe

Overskud hos Billund Lufthavnshotel

Billund Lufthavnshotel ApS har igen overskud. Det fremgår af det seneste regnskab for 2023, som virksomheden netop har offentliggjort hos Erhvervsstyrelsen

Log ind