Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 8. december blev det offentliggjort, at Destination Bornholms kommende direktør hedder Gitte Tvilling. Den 1. april overtager hun jobbet efter Pernille Kofod Lydolph, som bestred posten i mere end 11 år, indtil hun i starten af det nye år havde første arbejdsdag som direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening. Det skriver Turisme24.dk.

Den 52-årige Gitte Tvilling, som i dag er administrerende direktør for Landbrugslotteriet, valgte at søge stillingen, fordi hun synes, at Bornholm som turistdestination kan noget ganske særligt.

“Bornholm er et fedt brand. Det er en destination, som i mine øjne har hele pakken i forhold til kultur, gastronomi og naturen ikke mindst. Jeg har en kærlighed til Bornholm. Det er en ø, jeg er kommet rigtigt meget på siden min barndom, for jeg har familie på Bornholm. Stillingen i sig selv er også enormt spændende. Det er en god mulighed for, at jeg kan få mine kompetencer i spil,” siger Gitte Tvilling

Set med den kommende direktørs briller, bliver hun nu en del af et destinationsselskab, som er i god stand takket være den forhenværende direktør, destinationens medarbejdere og bestyrelse.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

Legoland skal have ny direktør

Efter 10 år på posten vælger Legolands direktør, Christian Woller, nu at takke af, men han siger dog langt fra farvel til Legolands brand. Jagten går nu ind på en ny direktør.

Stærkt felt vil være direktør for Vesterhavet

Destination Vesterhavet er nu nået skridtet videre i jagten på en ny direktør. 11 ønsker at være direktør for destinationsselskabet, og bestyrelsesformand Lisbeth Valther meddeler, at der er tale om et stærkt felt.

Log ind