Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den daglige madlavning i danske hjem viger i stadig voksende omfang for tendensen til at købe færdiglavet mad og tage med hjem - takeawaymad.

Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for hotellernes og restauranternes brancheforening, HORESTA. Der er vel at mærke tale om en betragtelig vækst på 78,6 procent fra 2019 til 2022. Det skriver Avisendanmark.dk.

Omsat i bestillinger af færdiglavet mad drejer det sig om, at 42,7 millioner bestillinger af takeaway-mad på de tre år er vokset til 76,2 millioner bestillinger.

“Det er en tydeligt afledt effekt af coronatiden, som på flere områder også var en brydningstid for, hvordan vi indretter vores privat- og arbejdsliv. For vores medlemmer betyder det et større omsætningspotentiale, hvilket er meget positivt efter en udfordrende årrække, som stadig trækker tråde ind i 2024. Og så glæder det os, at endnu flere danskere begynder at støtte dansk gastronomi,” siger Pia E. Voss, der er adm. direktør i HORESTA.

Læs hele historien på avisendanmark.dk

Bellagroup Ansætter ny salgsdirektør

Kampen om gæsterne er blevet hårdere i hovedstaden i skuldersæsonen. Derfor styrker Bellagroup nu sit salgsteam med en ny direktør, som skal bidrage med analytisk tæft.

40 år ved roret: Ulla fejrer fire årtier som hotelejer

Aalbæk gl. Kro, i dag kendt som Aalbæk Badehotel, har rødder tilbage til 1818 og rummer en rig og farverig historie. Den 1. maj i år kan ejeren og restauratøren Ulla Mosich fejre sit 40-års jubilæum, en bemærkelsesværdig præstation i restaurationsbranchen.

Log ind