Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I løbet af 2023 har HORESTA oplevet, hvad erhvervsorganisationen selv betegner som en betydelig medlemsvækst. Således har i alt 297 virksomheder sluttet sig til erhvervsorganisationen, og det indbefatter både hoteller, restauranter, forlystelsesparker og andre typer turismevirksomheder på tværs af Danmark. Det skriver Turisme24.dk.

Selv mener organisationens direktør, at medlemsvæksten skyldes, at HORESTA har vist, at man har formået at påvirke de politikere, som er med til at definere rammevilkårene, som de danske turismevirksomheder opererer under.

”I 2023 har vi opnået en række vigtige resultater, for eksempel sikring af udbetaling fra Booking.com til hotellerne, bevarelsen af udeservering i København, sikring af Det økologiske Spisemærke og ’turismemillionerne’ på finansloven. I 2024 venter nye udfordringer, og dem glæder vi os til at tage fat på,” siger Pia E. Voss.

Et andet politisk resultat, som turistbranchen kunne gå på juleferie på, var i øvrigt en sænkning af afgiften på rumvarme og komfortnedkøling, som erhvervsorganisationerne havde ønsket sig.

Læs hele historien på turisme24.dk

Inflationen i Danmark falder igen

Prisniveauet i Danmark stiger svagt, og det seneste år er inflationen igen aftaget. Med lønstigninger på omkring fem procent giver det en kraftig fremgang i danskernes købekraft.

Log ind