Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Aarhus Airport har oplevet færre passagerer for ottende måned i træk med et fald på 9,1 procent i juni sammenlignet med sidste år, svarende til 50.745 passagerer. Det udfordrer lufthavnens plan om at tredoble passagertallet til 1,5 millioner i 2029, skiver BT.dk.

Trods den negative udvikling udtaler direktør Lotta Sandsgaard, at 2024 er præget af uforudsigelige passagertal på grund af kapacitetsudfordringer.

Positivt er det, at lufthavnens omsætning overstiger budgetterne, og at driftsomkostningerne er reduceret. Lotta Sandsgaard arbejder nu på at udvide kapacitet og rutetilbud for at tiltrække flere rejsende.

Aarhus Airport havde i 2023 et underskud på 83,2 millioner kroner trods en passagerstigning på 29 procent. Lufthavnen er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune, som for to år siden investerede 200 millioner kroner i lufthavnen.

Læs hele historien på bt.dk

Log ind