Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTA på Bornholm kommet styrket ind i 2024 med syv nye medlemmer. Det er Gæstgiveren, BB-Hotels, Jantzens Hotel, Hotel Balka Strand, The Falcon Hotel, Amtmandsgården og Gudhjem Camping.

Det oplyste formand Christian Froberg Dahl fra Ekkodalshuset i beretningen på HORESTAs generalforsamling, skriver Tidende.dk.

Bornholm bidrager dermed flot til udviklingen på landsplan, hvor organisationen er vokset med 160 medlemmer i løbet af 2023.

”Det er afgørende for vores branche, at vi står sammen, og det gør vi i høj grad i HORESTA. Vi kæmper side om side for at skabe bedre vilkår for branchen, og vi oplever i allerhøjeste grad, at politikerne lytter til os,” siger Christian Froberg Dahl.

Læs hele historien på tidende.dk

Log ind