Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringen har indgået en aftale om ændring af planloven, der skal gøre det lettere for turistvirksomheder på Bornholm og i andre kystnære områder at vokse.

Christian Froberg Dahl, formand for HORESTA Bornholm, ser positivt på aftalen, da den kan forbedre de forretningsmæssige rammer for lokale virksomheder.

- Planen er lidt tvetydig, men det vækker da absolut begejstring, fordi ændringen kan være med til at skabe nogle gode forudsætninger for at forbedre turismen, siger Christian Froberg Dahl, formand for HORESTA Bornholm, til TV2 Bornholm. 

Ændringerne skal give kommuner og virksomheder større frihed til at udvikle kystområderne, men Danmarks Naturfredningsforening er bekymret for, at det kan skade Bornholms unikke kystnatur.

Begge parter er enige om, at udvikling bør ske med respekt for naturen, og at mulighederne især bør udnyttes i områder længere inde på øen.

Læs hele historien på TV2 Bornholm

Sådan vil regeringen styrke erhvervsuddannelserne

Den nye erhvervsrettede gymnasieuddannelse bliver to-årig med mulighed for en overbygning på 1½ år. Mesterlæren består. Læs mere at vide om regeringens nye udspil i notatet ”Et nyt ungdomsuddannelsessystem”, som HORESTAs uddannelsesafdeling har lavet med fokus på de elementer, der vedrører hotel- og restauranterhvervet (kun adgang for medlemmer)

Sommeren 2024 markerer historisk milepæl for den danske hotelbranche

Både i totale og udenlandske antal overnatninger er der sat nye rekorder i hotelbranchen denne sommer. Særligt væksten i København er afgørende, fordi antallet af hotelværelser er steget eksplosivt over de senere år. Der er meget ny kapacitet, der skal fyldes ud”, siger Jeppe Møller-Herskind, viceadm. direktør i HORESTA.

Log ind