RESTAURATIONSLOVEN

Restaurationsloven er grundlaget for restaurationsvirksomhed.

Om man driver hotel eller restaurant - eller er ansat i en sådan virksomhed - og hvad enten man udskænker “stærke drikke” (øl, vin og spiritus) eller ej, er restaurationsloven grundlaget for virksomheden og Restaurationsloven har således stor betydning for størstedelen af HORESTAs medlemmer.

Restaurationsloven regulerer vilkårene for servering af alkohol på hoteller og restaurationer mv. Tidligere indeholdt loven også reglerne om næringsbrev til serverings- og overnatningsvirksomheder. Reglerne blev efterfølgende kortvarigt samlet i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, som senere er ophævet med virkning fra 1. januar 2015. Kontrollen foregår nu i stedet via den særlovgivning de enkelte myndighedsområder hver især varetager.

Det er også i restaurationsloven man finder regler, der regulerer aldersgrænsen for personale ansat i serveringsområder, rammerne for bevillingsnævnenes arbejde samt politiets mulighed for at give forbud til gæster mod at opholde sig på en bestemt restaurant.

Loven er overordnet set en indskrænkning i den fri etableringsret, fordi den indeholder en række særlige krav og betingelser til virksomheder, der ønsker at etablere sig i branchen. En regulering, man normalt ikke finder i anden erhvervsregulering. Loven er derudover en regulering af flere forskellige samfundshensyn. Det er alkoholpolitiske betragtninger, konkurrencesynspunkter og straffehensyn.

Se restaurationsloven her

NÆRINGSBREV
Der er ikke længere krav i restaurationsloven om, at en restaurations-eller fødevarevirksomhed skal have næringsbrev. Ordningen ophørte den 1. januar 2015.

Dørmænd

Ansvar for ansættelse af dørmænd som er autoriserede af politiet

I henhold til restaurationslovens § 15a er det et krav, at dørmænd i virksomheder med alkoholbevilling skal være autoriserede, så de har den fornødne uddannelse og dermed de nødvendige kvalifikationer til at udføre deres arbejde.

Det er bevillingshaverens ansvar, at de ansatte dørmænd er autoriserede af politiet og dermed opfylder kravene til uddannelse af dørmænd. Det betragtes som en væsentlig overtrædelse af restaurationsloven, hvis en bevillingshaver ansætter en ikke autoriseret person som dørmand i restaurationen.

Den nye autorisationsordning forudsætter, at dørmænd har den fornødne uddannelse til at kunne udfylde deres rolle i restaurationer. Dog kan en godkendt vagtvirksomheds godkendte personale, virke som dørmænd uden den særlige autorisation.

DOWNLOAD FOR MEDLEMMER

Kameraovervågning

Regler om kameraovervågning er underlagt reglerne i Lov om TV-overvågning, Persondataforordningen og, for overenskomstdækkede virksomheder, aftalen mellem LO og DA om kontrolforanstaltninger.

Reglerne for kameraovervågning er som følger:

  • Kameraovervågning skal have en saglig begrundelse, f.eks. forebyggelse af tyveri, sikkerhed mv. Opsætning af kameraovervågning med det formål at overvåge medarbejderne er ikke tilladt.
  • Det kræver ikke en særlig tilladelse at opsætte kameraovervågning. Kameraovervågningen må udvendigt opsættes på egne indgange og facader og må dække egen indgang samt området, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader
  • Kameraovervågningen må ikke opsættes på toiletter, i baderum, i omklædningsrum eller på enkeltmandskontorer medmindre der er givet samtykke hertil fra den pågældende medarbejder.
  • Der skal på offentlige arealer, hvor der er opsat kameraovervågning, skiltes hermed.
  • Medarbejdere skal underrettes om kamera-overvågningen samt formålet hermed. For virksomheder som har overenskomst følger det endvidere af aftalen mellem DA og LO om kontrolforanstaltninger, at medarbejdere skal underrettes om kameraovervågningen minimum 6 uger før iværksættelsen, medmindre formålet med overvågningen herved forspildes, eller der er tvingende driftsmæssige grunde til hinder for underretningen.
  • Oplysninger om kameraovervågningen, herunder oplysninger om formål, omfang, opbevaringsperiode skal fremgå af virksomhedens persondatapolitik, som skal være tilgængelig for både personale og kunder/gæster.
  • Kameraoptagelser må - men skal ikke - opbevares i maksimalt 30 dage.

Personer, som optræder på optagelser har efter persondataloven krav på indblik i optagelserne (kopi heraf), hvis de kan anføre en saglig begrundelse herfor. Optagelserne skal anonymiseres således, at andre personer, som optræder på optagelserne, ikke kan genkendes. Hvis der er anmodet om indsigt i kameraoptagelser, skal virksomheden sikre, at disse ikke slettes før kopi heraf er udleveret.

SE TV-OVERVÅGNINGSLOVEN SAMT DATATILSYNETS VEJLEDNING OM TV-OVERVÅGNING

Tv-overvågningsloven    Tv-overvågning - Datatilsynet

 

 

Rygelovgivning og salg af tobak

Alle arbejdsgivere skal lave en skriftlig og tilgængelig rygepolitik for arbejdspladsen.

Efter rygelovgivning trådte i kraft, betød det store ændringer for mange virksomheder. Ikke alene i form af investeringer i rygerum, rygekabiner eller udendørs rygefaciliteter, men i lige så høj grad i form af nye måder at drive virksomhed på. Det gjaldt alt fra personalepolitik, over kommunikation med gæsterne til tilrettelæggelse af arbejdsgange.

HAR DU STYR PÅ DIN RYGEPOLITIK?
Alle arbejdsgivere skal lave en skriftlig og tilgængelig rygepolitik for arbejdspladsen. Rygepolitikken skal indeholde oplysning om, hvor der må ryges, hvornår der må ryges, tilbud om eventuelle rygestopkurser osv. Endelig bør man forholde sig til, hvad konsekvensen vil være, hvis man ikke overholder rygepolitikken.

Brug HORESTAs tjekliste herunder, når du går i gang med din egen rygepolitik.

Rygeloven gælder efter lovens § 1, stk. 2 ikke for elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Virksomheden er dog efter den særlige lovgivning om elektroniske cigaretter forpligtet til, at udarbejde en politik om anvendelse af elektroniske cigaretter, som skal være tilgængelig for brugere, medarbejdere og besøgende. Som minimum skal politikken indeholde oplysning om, hvorvidt og i givet fald hvor, der må anvendes e-cigaretter.

HORESTA anbefaler, at virksomhedens politik om e-cigaretter integreres i den almindelige rygepolitik.

RYGEPOLITIK - TJEKLISTE:
GENERELT OM KRAVENE TIL EN RYGEPOLITIK:
Ved rygelov om røgfri miljøer bestemmes, at der ikke må ryges indendørs på danske arbejdspladser (offentlige/private), offshoreanlæg, indendørs lokaler hvor offentligheden har adgang (butikslokaler, teatre, biografer, sportshaller, venterum, museer) kollektive transportmidler, taxa, serveringssteder, institutioner/skoler for børn og unge og andre uddannelsesinstitutioner, medmindre der er rygerum, rygekabiner eller lokaler, der tjener som arbejdsplads for en person ad gangen.


HVAD BØR EN SKRIFTLIG RYGEPOLITIK INDEHOLDE?

  • Mål for rygepolitikken, fx at ingen, hverken medarbejdere eller andre, udsættes for passiv rygning.
  • Hvor må der ryges. Ingen steder - dvs. kun uden for virksomhedens matrikel - udendørs men dog på virksomhedens matrikel (og hvor præcis), på enkeltmandskontorer, i særlige rygerum/rygekabiner.
  • Hvornår må der ryges. Rygepauser i løbet arbejdsdagen, i forbindelse med møder.
  • Vil man tilbyde rygestopkurser, nikotinplastre eller andet til medarbejdere, der ønsker at holde op med at ryge.
  • Hvordan virksomheden forholder sig til manglende overholdelse af rygepolitikken.

Rygepolitikken bør foruden ovenstående indeholde oplysninger om, hvordan gæster, kunder, fremmede håndværkere, leverandører mv. informeres om rygepolitikken. Rygepolitikken bør endvidere indeholde en plan for hvornår, og af hvem der skal følges op og evalueres.

Herunder finder du et eksempel på en rygepolitik, som du kan tilpasse din virksomhed:

EKSEMPEL PÅ MÅL FOR RYGEPOLITIK:
Målet for rygepolitikken er at sikre, at medarbejdere i forbindelse med deres arbejde ikke udsættes for passiv rygning imod deres vilje.
[Virksomheden] understøtter udviklingen af et røgfrit arbejdsmiljø. Alle forventes at deltage konstruktivt i udviklingen af et røgfrit miljø og har i samarbejde et fælles ansvar for oplysning om rygepolitikken.

Med henblik på at understøtte et røgfrit miljø gælder følgende:

MÅ DER RYGES OG I BEKRÆFTENDE FALD HVOR?

  • Arbejdspladsen er røgfri. Det er derfor ikke tilladt at ryge i virksomheden/på matriklen.
  • Der må ikke ryges i virksomheden eller ved indgangen til virksomheden. Udenfor kan der ryges [hvor anføres].
  • Rygning er ikke tilladt på virksomheden bortset fra: [hvor anføres].
  • Rygning er ikke tilladt i kontorer og lokaler, som udgør arbejdssted for flere medarbejdere, samt i fælles opholdslokaler; f.eks.: møderum, lagerrum, kantiner, elevatorer, opholdsrum, trapper, vestibuler, firmabiler, lastbiler m.v.
  • Rygning er ikke tilladt på indendørs fællesarealer, herunder i kantineområdet. Rygning er ligeledes ikke tilladt på toiletter.
  • Rygning er tilladt i kontorer som alene udgør arbejdssted for én medarbejder, såfremt andre medarbejdere ikke derved generes. Aftale om rygning herom skal indgås med [navn].
  • Det er ikke tilladt at ryge i mødelokaler. Ved møder af længere varighed indlægges der rygepause i nødvendigt omfang.
  • Det er tilladt at ryge i det særligt indrettede rygerum. Disse udstyres med effektiv udsugning i det omfang, det er nødvendigt.
  • Det er tilladt at ryge i de opstillede rygekabiner.
  • Ved eksterne kundebesøg er rygning kun tilladt med kundens tilladelse.

TILBUD OM RYGESTOPKURSER M.A.:
Til at understøtte rygepolitikken og som et led i at udvikle et røgfrit arbejdsmiljø tilbydes medarbejderne rygestopkurser og anden rådgivning/vejledning i relevant omfang.

EVALUERING AF RYGEPOLITIK:
Rygepolitikken evalueres efter 1 år. Ansvarlig herfor er [navn].

KONSEKVENSEN AF MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RYGEPOLITIK:
F.eks.

  1. Påtale
  2. Skriftlig advarsel
  3. Fyring


Se rygeloven her (Lov om røgfri miljøer)


SALG AF TOBAK OG TOBAKSVARER
Cigaretter, cigarer, cerutter og cigarillos, der udleveres i restaurationer mv., kan sælges til en højere pris end den, der er anført på stempelmærket. Der er dog særlige undtagelser herfor, hvilket fremgår af § 28, stk. 2 og § 7 i tobaksafgiftsloven.

I henhold til § 28, stk. 2, så kan cigaretter, der udleveres (sælges) i restaurationer mv., hvor serveringspersonalet aflønnes efter reglerne om betjeningsafgift (provision), sælges til en højere pris end den, der er anført på stempelmærket.

Det vil sige, at ved salg af cigaretter, cigarer mv. i restaurationer mv., må prisen ifølge stempelmærket på cigaretpakningen, respektive de gængse detailpriser på cigarer med videre, forhøjes med følgende omkostningselementer uden beregning af yderligere tobaksafgift:

  • Provision (betjeningsafgift) 13,1 % af serveringsprisen (den i overenskomsten fastsatte provisionssats)
  • Ferietillæg 12,5 % samt moms heraf

SKAT har derudover oplyst, at denne bestemmelse er gældende, uanset at der f.eks. i forbindelse med servering af cigarer er omfattende og meget omstændige opbevaringsmetoder med deraf yderligere omkostninger for virksomheden.

Denne undtagelse kan dog ikke udvides til at omfatte salg af cigaretter mv. fra automater i restauranter mm.

Hertil skal det oplyses, at der ikke må sælges tobak til unge under 18 år. Overtrædelse af forbuddet er behæftet med bøde

Callcenter
juridisk rådgivning

HORESTAs callcenter er åbent
Mandag - fredag kl. 08.30 - 16.00

Tlf.: +45 35 24 80 40

Mail: callcenter@horesta.dk