Kompetenceudvikling er en vigtig del af virksomhedens personalepolitik både i forhold til at sikre virksomhedens behov for kompetente medarbejdere og for at sikre den enkelte medarbejders værdi på arbejdsmarkedet.

HORESTA - 3F Privat Service, Hotel og Restauration Kompetenceudviklingsfond

Formålet med Hotel- og Restauranterhvervets kompetenceudviklingsfond er at yde økonomisk støtte til uddannelsesaktiviteter, for dermed at sikre udvikling af medarbejderes kompetencer samt for at bevare og styrke medarbejderes beskæftigelsesmuligheder, såvel på kortere som på længere sigt.

Hotel- og restauranterhvervets Kompetenceudviklingsfond er etableret mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration for at yde tilskud til de ansattes kurser og uddannelsesaktiviteter.

Ansøgninger stiles til www.pension.dk

Læs mere i informationshæftet 'Hotel- og Restaurationserhvervets kompetencefonde' (download her på siden) eller på pension.dk

HORESTA - HK/privat Kompetenceudviklingsfond

Formålet med kompetenceudviklingsfonden er at yde økonomisk støtte til uddannelsesaktiviteter, for dermed at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer, med henblik på at bevare og styrke virksomhedens konkurrencekraft i en globaliseret økonomi, samt at understøtte udvikling af medarbejdernes kompetencer for at bevare og styrke disse beskæftigelsesmuligheder.

Kompetenceudviklingsfonden er en fond etableret mellem HORESTA Arbejdsgiver og HK/ Privat for at yde tilskud til de ansattes kurser og uddannelsesaktiviteter i forbindelse med kompetenceudvikling.

Ansøgninger stiles til uddannelseschef, Pia Svane.

Læs mere om HORESTA - HK/privats kompetenceudviklingsfond i hæftet til download her på siden.

Pia-Svane-1920x1280.jpg
Uddannelses- og projektchef
Pia Svane
HORESTA - 3F Privat Service, Hotel og Restauration SELVVALGT UDDANNELSE

Overenskomstansatte medarbejdere med minimum 6 måneders anciennitet gives årlig ret til op til 2 ugers frihed til selvvalgt uddannelse – placeret efter fornødent hensyn til virksomhedens forhold – der er relevant i forhold til virksomhedens beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.
Reserver/løsarbejdere har lige mulighed for selvvalgt uddannelse efter samme betingelser.

Friheden kan eksempelvis bruges til uddannelse på såvel grundlæggende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og videreuddannelse samt til deltagelse i realkompetencevurdering i offentlig regi og relevante private tilbud.

Kompetenceudviklingsfonden har nedsat et Uddannelsesudvalg, som har udarbejdet en positivliste over relevante uddannelser. Ansøgninger til uddannelser uden for positivlisten behandles løbende i Uddannelsesudvalget.

Kurser godtgøres med 2 faste satser:
Kurser, der udløser SVU eller VEU-godtgørelse godtgøres med 85 kr. per time i op til 2 uger.
Private kurser og akademikurser som ikke udløser SVU godtgøres med kr. 140 per time i op til 2 uger.

Ansøgning på www.pension.dk

HORESTA - 3F Privat Service, Hotel og Restauration AFTALT UDDANNELSE

Støtte til aftalt uddannelse
Virksomheden og medarbejderen kan ved enighed herom søge støtte i kompetenceudviklingsfonden til aftalt uddannelse og på dette grundlag kan der aftales en uddannelsesplan. Ikke forbrugt selvvalgt uddannelse for de forudgående to kalenderår kan overføres og afvikles senere som "aftalt uddannelse", dog kan maksimalt afvikles i alt 6 ugers aftalt uddannelse i et kalenderår. De ældste uger bruges først.

Støtte til aftalt uddannelse træder i stedet for støtte til selvvalgt uddannelse og er betinget af, at medarbejderen bytter sin ret til selvvalgt uddannelse til aftalt uddannelse.

Dette gælder ikke hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre virksomheden og medarbejder før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen.

Hvad kan støttes i aftalt uddannelse?
Aftalt uddannelse kan gennemføres indenfor 3 kategorier:

  • Fra ufaglært til faglært via EUV1 *)
  • Samtlige AMU-kurser
  • Samtlige SVU-berettigede forløb på akademiniveau – AU
  • Forberedende voksenundervisning FVU samt ordblindeundervisning OBU

Hvad kan der søges godtgørelse til i aftalt uddannelse?
Virksomheden og den overenskomstdækkede medarbejder skal aftale en uddannelsesplan, som sigter på at løfte medarbejdernes uddannelsesniveau.

Godtgørelse til EUV1: Virksomheden godtgøres med kr. 20 per time under medarbejderens EUV1-skoleperioder som supplement til den refusion, som virksomheden modtager fra AUB.

Godtgørelse til AMU godtgøres med kr. 85 pr. time.

Godtgørelse til akademiforløb; Akademiforløb der udløser SVU godtgøres kr. 85 pr. time. Akademiforløb som ikke udløser SVU godtgøres med 140 kr. i timen. Derudover kan der søges godtgørelse af kursusudgiften med op til kr. 5000 per akademimodul.

Hvis medarbejderen samtidig modtager støtte fra VEU-Omstillingsfonden, modregnes dette i godtgørelsen af kursusudgiften fra kompetenceudviklingsfonden.

HORESTA - HK/privat SELVVALGT UDDANNELSE

Der kan ydes tilskud til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden og som arbejder inden for overenskomstens dækningsområde.

Den enkelte medarbejder kan bruge op til 2 uger selvvalgt uddannelse. Reserver/ løsarbejdere har lige mulighed for 2 ugers frihed om året til selvvalgt uddannelse efter samme betingelser.

Medarbejdere som afskediges på grund af omstrukturering, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, og som har minimum 6 måneders anciennitet i virksomheden, har ret til yderligere 1 uges frihed i opsigelsesperioden.

Elever har pr. 1 maj 2014 efter 6 måneders beskæftigelse i sammen virksomhed (inkl. eventuelle skoleophold) ret til at søge om støtte fra kompetenceudviklingsfonden.

HORESTA - HK/privat AFTALT UDDANNELSE

Støtte til aftalt uddannelse

Ved overenskomstfornyelsen i 2017 er der etableret en forsøgsordning, som giver virksomheder mulighed for at søge støtte hos HORESTA/HK Privat Kompetenceudviklingsfond til overenskomstansatte medarbejderes aftalte uddannelse.

Hvad kan støttes i aftalt uddannelse?
De uddannelsesaktiviteter, som kan opnå støtte, skal understøtte virksomhedens langsigtede udviklingsmål. De kan falde inden for to kategorier:

· Den grundlæggende lederuddannelse - AMU
· Samtlige uddannelser på akademiniveau – AU

Der vil kunne opnås støtte til aktiviteter, som for den enkelte medarbejder sigter mod et uddannelsesløft.

Periode med støtte
Godtgørelse til aftalte uddannelsesaktiviteter ydes for de uger, hvor medarbejderen bytter selvvalgt uddannelse til aftalt uddannelse og opsparet selvvalgt uddannelse kan akkumuleres og afvikles med op til 15 dage i efterfølgende år.

Tilskud til løndækning
Det tilskud, som kan opnås til udgifterne til medarbejderens løn, svarer til 100 pct., når der er tale om Aftalt Uddannelse.
Når der ydes løndækning, vil der i det tilskud, som HORESTA/HK Privat Kompetenceudviklingsfond yder, ske en modregning af f.eks. VEU-godtgørelse eller SVU afhængigt af uddannelsesaktiviteten.

Tilskud til deltagerbetaling
Deltagerbetaling på op til kr. 1000 per kursusdag kan godtgøres til videregående uddannelse på akademiniveau.
Hvis medarbejderen samtidig modtager støtte fra VEU-Omstillingsfonden, modregnes dette i godtgørelsen af kursusudgiften fra kompetencefonden.

Betingelser for støtte
Støtte til aftalt uddannelse træder i stedet for selvvalgt uddannelse dvs. at støtten er betinget af, at medarbejderen bytter sin ret til selvvalgt uddannelse til aftalt uddannelse. Der kan ikke opnås støtte til uddannelse af en medarbejder, hvis denne har brugt sin ret til selvvalgt uddannelse.

Der åbnes for ansøgninger 15. juli 2018.
Uddannelsesplan og ansøgning indsendes til HORESTA/HK Privat Kompetenceudviklingsfond – horesta@horesta.dk (sikker mail- se kontaktside)

HORESTA - HK/privat inspiration til kurser

Vil du gerne styrke din karriere og opbygge kompetencer sideløbende med dit job? Så har du mulighed for at tage et eller flere fag på akademiniveau på Cphbusiness. Fagene ligger inden for ledelse, salg og kommunikation og i undervisningen fokuseres på inddragelse af din praksis. Du kan dygtiggøre dig inden for dit nuværende arbejdsområde eller bruge uddannelsen som et springbræt til en ny karriere.

Ledelse i praksis
Er du leder i hotel- og restaurationsbranchen eller drømmer du om at blive det? Så er dette fag måske lige noget for dig. Her får du indblik i din egen ledelsesstil og styrket dine lederkompetencer, så du står endnu stærkere i dit job.
https://www.cphbusiness.dk/videreuddannelse/akademiuddannelser/ledelse/ledelse-i-praksis

Interkulturel kommunikation
Kommunikerer du ofte med gæster og kolleger med en anden kulturel baggrund end din egen? Med dette fag får du skærpet din forståelse for din egen kultur og styrket din kulturelle intelligens, så du minimerer forvirring og misforståelser i den interkulturelle kommunikation.
https://www.cphbusiness.dk/videreuddannelse/akademiuddannelser/kommunikation-og-formidling/interkulturel-kommunikation

Kommunikation i praksis
Vil du gerne blive bedre til at brænde igennem med dit budskab – uanset om det er mundtligt, skriftligt eller digitalt? Her får du nogle konkrete værktøjer, som du kan bruge til at planlægge og gennemføre kommunikationsopgaver i dit daglige arbejde. https://www.cphbusiness.dk/videreuddannelse/akademiuddannelser/kommunikation-og-formidling/kommunikation-i-praksis

Lederens forretningsforståelse
Interesserer du dig for det økonomiske aspekt af ledelse og vil du gerne blive bedre til at bruge økonomiske data når du skal træffe beslutninger? Med dette fag lærer du bl.a. at forstå begreber som likviditet, omsætningshastighed og nøgletal. https://www.cphbusiness.dk/videreuddannelse/akademiuddannelser/ledelse/lederens-forretningsforstaaelse

Salgspsykologi og grundlæggende salg
Synes du salg er spændende og vil du gerne opnå bedre salgsresultater? Dette fag er for dig som godt vil have en grundlæggende forståelse for salgspsykologi og lære at tilpasse dine salgsteknikker til forskellige typer af gæster.
https://www.cphbusiness.dk/videreuddannelse/akademiuddannelser/salg-og-markedsfoering/salgspsykologi-og-grundlaeggende-salg

DOWNLOAD FOR MEDLEMMER

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.