Blog af Jannick Nytoft. adm. direktør, HORESTA

Pressemøde i Statsministeriet. Orientering om coronasituationen.

Budskaber, som vi har hørt alt for mange gange, og ord, der er forbundet med begreber som restriktioner, tvangslukninger, mundbind, afspritning, arealkrav, lønkompensation og andre redskaber fra den statslige værktøjskasse.

I går inviterede regeringen på endnu et pressemøde med statsministeren i front, men denne gang var budskabet et andet end det, hotel-, restaurant- og turisterhvervet har måttet lægge øre til alt for mange gange.

Meldingen fra Mette Frederiksen var, at nedlukninger lige nu er placeret langt nede  i værktøjskassen. Også selv om smitten stiger i øjeblikket.

Forhåbentlig står regeringen og sundhedsmyndighederne ved denne holdning, når vi bevæger os ind i de mørke og kolde måneder.

Det er afgørende, at tilgangen til corona fremover bygger på de erfaringer, der er opbygget gennem al for lang tids kamp med pandemien. Langt de fleste danskere udviser stort samfundshensyn og ansvarlighed, når smitten stiger. Dette er vores vigtigste redskab i beskyttelsen af de mest sårbare i samfundet.

Nedlukninger bør være absolut sidste udvej. Bringer myndighederne dem alligevel i spil, må vi til gengæld forlange en klar og entydig dokumentation for forventet effekt. Det er ikke rimeligt, at hotel-, restaurant- og turisterhvervet på basis af formodninger endnu engang skal rammes hårdt på økonomien baseret på en blanding af symbolpolitik og løse forestillinger om, at det vil have en effekt på smittetallet.

Corona gav Flammen-ejer underskud, men strategien fastholdes

Coronanedlukninger i restaurationslivet smittede af på bundlinjen hos ejeren bag restaurantkæden Flammen. Det viser 2021-regnskabet for holdingselskabet bag Flammen-restauranterne, Rosendal og Sunddal Holding ApS, fortæller FødevareWatch.dk.

Ny aftale giver hoteller afgiftslettelse for millioner

Regeringen har fredag indgået en bred aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om en grøn skattereform. Aftalen er ifølge en pressemeddelelse fra finansministeriet ”det største enkeltstående bidrag til Danmarks klimamålsætning i 2030 siden klimalovens vedtagelse,” skriver Standby.dk.

Log ind