Det blev til en sølv- og en bronzemedalje for de danske elever, da de fredag og lørdag deltog i de nordiske mesterskaber for kokke- og tjenerelever i Oslo.
Maria Brygger Rasmussen og Mia Holm Laage fra College360 kan nu kalde sig Nordens næstbedste tjenerelever, efter at de måtte se sig slået af guldvinderne Finland, men placerede sig bedre end både bronzevinderne fra Norge samt Island og Sverige.
Hos kokkeeleverne var Danmark repræsenteret ved Mikkeline Møller Rasmussen og Matthias Henrik Nielsen fra ZBC - Zealand Business College og CELF. Det danske team måtte se sig slået af Island (guld) og Sverige (sølv), men placerede sig bedre end både Norge og Finland.
Kokkeeleverne skulle tilberede en 4-retters menu, der tog afsæt i en Mystery Box, der gav deltagerne mulighed for at viser deres kreativitet. Tjenerne konkurrerede blandt andet i service, mixologi, borddækning og valg af vine.
HORESTAs uddannelses- og projektchef, Pia Svane, fulgte konkurrencerne tæt, og hun er fuld af roser til de danske elever.
”Maria, Mia, Mikkeline og Matthias leverede alle fire en virkelig flot indsats. Det gastronomiske niveau i Norden er skyhøjt, og vores elever viste, at de formår at præstere under stor pres og i hård konkurrence”, siger Pia Svane.
Resultatet af De Nordiske Mesterskaber for kokke- og tjenerelever 2023
Kokke
- Island
- Sverige
- Danmark
Tjenere
- Finland
- Danmark
- Norge
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Old Irish Pub runder 400 millioner og slår rekord for omsætningen
25-04-2024
-
Nordjyde overtager tre Sunset Boulevard restauranter
25-04-2024
-
Lalandia lander rekord-overskud
25-04-2024
-
Sønderjysk luksushotel headhunter kendt restaurant-trio
25-04-2024
-
Nu sætter Kolding Kommune populær og meget centralt placeret vandrehjem til salg
25-04-2024
-
Kæmpe familie-restaurant slår dørene op i Helsingør
25-04-2024
-
Aro er klar til næste Michelin-stjerne
25-04-2024