I fjor skabte de danske campingpladser omsætning på næsten ti milliarder kroner. Men tallet kunne have været meget højere, hvis erhvervet ikke blev bremset af en mere end 50 år gammel regulering.
Sådan lød budskabet fra HORESTA Camping, da formand Bent Thodesen var inviteret i lukket høring i Folketingets Udvalg for Øer og Landdistrikter.
”Regeringen har sat ambitiøse mål for udviklingen i dansk turisme. Både hvad angår vækst i overnatninger og omsætning samt bæredygtighed. Alle mål bidrager campingerhvervet gerne til at opnå, men det er umuligt med den nuværende regulering, som forhindrer udvikling af erhvervet. Derfor er det på høje tid, at vi erkender potentialet og moderniserer det forældede reglement, så endnu flere kan nyde godt af det danske campingliv”, siger politisk konsulent i HORESTA, Maria Olafsson.
Antallet af overnatninger på landets campingpladser har mere eller mindre været uændret de seneste 30 år.
HORESTA efterlyser først og fremmest, at Folketinget og kommunerne samarbejder om at skabe en mere klar og letforståelig forvaltning af reglerne på campingområdet.
”Lige nu er der ingen logik. Campingvirksomhederne oplever dagligt, at kommunerne forvalter vidt forskelligt, og det giver forvirring og skæv konkurrence på tværs af kommunegrænserne. Desuden ønsker vi en ændring af reglerne for helårscampering, og endelig skal vi have strammet op over for autocamperes muligheder for at parkere gratis på blandt andet kommunale arealer”, siger Maria Olafsson.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyt klimaregnskab fra VisitDenmark viser turismens CO2-aftryk
22-10-2024
-
Tuborgfondet støtter unge madentreprenører med 3,8 mio. kr.
22-10-2024
-
Ny fond skal booste investeringer i kystturismen
22-10-2024
-
Regeringen satser på bæredygtig vækst i turismen frem mod 2030
22-10-2024
-
Regeringen vil booste turismen ved at ændre lukkelov
22-10-2024
-
Unge trækker besøgstallene op i restaurationsbranchen
22-10-2024
-
Minister afviser turistskat og bekymringer om overturisme i København
22-10-2024