Lige nu er 16 kokkeelever og 16 tjenerelever i fuld gang med at forfine deres teknikker og udvide deres viden forud for Årets Kokke- og Årets Tjenerelev 2024 i håbet om at kunne kalde sig Danmarks bedste kokke- eller tjenerelev.
Finalisterne er inddelt i hold á to elever fra samme uddannelsessted og har udpeget en holdleder, der skal styre slagets gang. Holdlederen må ikke hjælpe eleverne under konkurrencen.
Kokkeeleverne kender hovedretten på forhånd. Her er hovedemnerne kulmule, fiskeben og smør. Derudover har de bl.a. grønt, svampe, vilde urter, frugt, frø og mejeri til rådighed. Der skal tilberedes en 3-retters menu på 6 timer og 30 minutter. Her er den ene ret kendt på forhånd, den anden har ét kendt hovedemne, mens råvarerne til den sidste del bliver givet på finaledagen.
Imens skal tjenereleverne bl.a. gøre deres ypperste for at imponere dommerpanel inden for forskellige discipliner, herunder borddækning, vinvalg/forklaring, mixologi, spiritusidentifikation, ostevogn og personlig fremtoning.
Eleverne kommer fra Uddannelsescenter Holstebro, Hansenberg, Kold College, Kokke- og Tjenerskolen ZBC, Tech College, College 360, Hotel- og Restaurantskolen, Aarhus Tech og Techcollege Aalborg.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA til TV2 Kosmopol: Turismen sætter gang i beskæftigelsen
01-07-2025
-
Når hedebølgen rammer…
01-07-2025
PRESSEKLIP
-
Tilmeldingen til Danish Travel Awards 2025 er åbnet
01-07-2025
-
Bakken klar med ny administrerende direktør
01-07-2025
-
Hotel Koldingfjord udvider
01-07-2025
-
Brøndums Hotel solgt til dansk hotelkoncern
01-07-2025
-
Legoland får rekordhøj omsætning
01-07-2025
-
Britisk medie har kåret de 10 smukkeste byer i Danmark
01-07-2025
-
Rox Resort har fundet sit personale
01-07-2025