Ferielovgivning giver fortsat udfordringer på mange arbejdspladser. HORESTA har derfor samlet nogle gode råd, og er I medlem, kan I i bunden af denne tekst desuden få adgang til vores skabeloner for varsling af ferie og overførsel af restferie.
En medarbejder optjener 5 ugers ferie pr. ferieår. Disse fem uger skal som udgangspunkt afholdes inden den 31. december 2024.
Fire af ugerne skal afholdes og kan dermed ikke overføres til næste ferieår eller udbetales til medarbejderen. Den 5. ferieuge kan dog overføres til næste ferieperiode eller udbetales til medarbejderen efter aftale.
Hvis arbejdsgiver ikke administrerer feriepengene, skal arbejdsgiver huske at give besked til den, der administrerer feriepenge på arbejdspladsen. For overenskomstdækkede vil det være 3F Feriekasse. For ikke overenskomstdækkede vil det være FerieKonto.
Overførsel af ferie
Den 5. ferieuge kan efter aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren overføres til næste ferieafholdelsesperiode (1. september 2024 til og med den 31. december 2025).
En aftale om overførelse af ferie skal indgås skriftligt senest den 31. december 2024. Vær opmærksom på at hverken virksomheden eller medarbejderen kan kræve at få overført ferie.
Hvis en overenskomstansat har fået overført ferie fra det foregående ferieår, er det maksimalt muligt at få overført op til 10 feriedage. For ikke overenskomstdækkede er der ingen begrænsning, og der kan medarbejdere opspare den overførte ferie.
Overført ferie afholdes først, og HORESTA anbefaler, at man laver en aftale med medarbejderen ved overførslen, hvor det aftales, hvornår medarbejderen skal afvikle ferien.
Der gælder også særlige regler, hvis medarbejderen er forhindret i at holde ferie – fx grundet sygdom eller barsel. (dokumentet findes i blå boks til højre)
Se vores skabelon til aftale om overførsel af ferie her (dokumentet "Skabelon - Aftale om overførsel af ferie 2024" findes i boksen til højre)
Varsling af restferie
Der findes en række vigtige regler for, hvornår man som arbejdsgiver kan varsle afholdelse af restferie. Hvis arbejdsgiver ikke ønsker, at restferien skal overføres eller udbetales, har arbejdsgiver mulighed for at varsle restferie til afholdelse inden 31. december 2024. Restferie skal varsles med 1 måned.
Se vores skabelon til brug for varsling af ferie her (dokumentet "Varsling om ferieafholdelse 2024" findes i boksen til højre)
Ønsker du at vide mere?
Har du spørgsmål om overførelse eller udbetaling af ferie, kan du kontakte vores juridiske callcenter på tlf. 35 24 80 40 eller på mail: callcenter@horesta.dk
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Finanslovsaftale: Millioner til lokale turismeprojekter
22-11-2024
-
Forretningsrejser ser mod vækst og bæredygtighed i 2025
22-11-2024
-
HORESTA Årsdag 2024: Minister - Turisme er godt for hele Danmark
22-11-2024
-
Kunstig intelligens ændrer kravene til hospitality
22-11-2024
-
HORESTA Årsdag 2024: AI skal løfte branchen – ikke erstatte det menneskelige
22-11-2024
-
Nordsjælland på listen over verdens bedste rejsemål i 2025
22-11-2024
-
Generationsskifte hos Albatros Travel
22-11-2024
-
B&B Hotels fejrer nyt hotel i Aalborg
22-11-2024