Fra den 1. januar 2025 er en række nye afgifter trådt i kraft, som rammer landets restauranter. De nye regler, der er en del af den grønne omstilling, indebærer blandt andet højere brændstofpriser, der gør det dyrere at få leveret varer. Samtidig stiger afgifterne på engangsemballage af plastik og andre ikke-genanvendelige materialer.
For Peter Emil Nielsen betyder de nye regler ikke alene øgede udgifter, men også et større administrativt arbejde. Ud over højere omkostninger på varer og emballage skal der nu også bruges flere ressourcer på både at forstå og indføre de nye krav. Han oplever, at den samlede byrde af afgifter og reguleringer gør det mere vanskeligt at drive sin virksomhed.
Nedenfor kan du høre meget mere om Peter Emil Nielsens oplevelser samt de udfordringer, som restaurationsbranchen står overfor, i den seneste video fra HORESTA Play.
HORESTA: Balancen skal findes
Hos HORESTA anerkender man nødvendigheden af den grønne omstilling og ønsker at støtte udviklingen, men advarer også om konsekvenserne af de mange nye afgifter.
"Vi bakker op om en bæredygtig udvikling, men vi må samtidig erkende, at de mange nye regler og skatter skaber store udfordringer for restaurationsbranchen. Det er vigtigt, at der findes en balance, så virksomhederne kan følge med," siger politisk chef i HORESTA, Maria Olafsson.
Peter Emil Nielsen frygter, at de stigende krav vil få alvorlige konsekvenser for restaurant- og takeaway-scenen i Danmark, særligt i Indre By i København, hvor presset på erhvervslivet i forvejen er stort. Han håber, at politikerne vil tage branchens udfordringer alvorligt og sikre bedre rammevilkår for restauranterne i fremtiden.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Sunset Boulevard klar til tysk ekspansion efter stærkt år
18-02-2025
-
Bypark foran Tivoli udskudt til tidligst 2030
18-02-2025
-
Svinkløv Badehotel fastholder solid indtjening
18-02-2025
-
Stjernekok åbner ny restaurant på Færøerne
18-02-2025
-
Rekordår for turismen: Flere udlændinge, færre danske gæster
18-02-2025
-
HORESTA: Erhvervsturismen skal styrkes
18-02-2025
-
Rekordturisme i Billund skaber vækst og arbejdspladser
18-02-2025