Hovedstaden er for alvor blevet en magnet for internationale krydstogtgæster, og i år ventes hele 750.000 turister at ankomme med skib. Det er et historisk højt tal, og mange af dem kommer fra Tyskland og USA – sidstnævnte udgør en særlig værdifuld gæstegruppe for det danske turisterhverv.

Mandag blev der taget et stort skridt i den grønne omstilling af netop denne form for turisme. Her indviede Kong Frederik et nyt landstrømsanlæg på Oceankaj i Nordhavn.

HORESTA medvirkede mandag i et indslag på TV2 Kosmopol om krydstogtsæsonen og de generelle forventninger til sommerens turisme. Her pegede medlemschef Nadeem Wasi på, at København fortsat står stærkt som destination – og at man forventer yderligere vækst i turismen i sommermånederne.

Men selvom fremgangen ser ud til at fortsætte, understreger HORESTA også, at udsigterne er præget af usikkerhed:

”Vi ser stadig en stigende interesse for København, og vi tror på endnu en stærk sommersæson. Men vi deler også den bekymring, som mange andre i branchen har, om hvordan verdens uro, risiko for handelskrige og økonomisk afmatning vil påvirke rejselysten – særligt blandt de amerikanske turister, som udgør en meget købestærk gruppe”, siger Nadeem Wasi.

Ny frist for kollektivt søgsmål mod Booking.com

Flere end 10.000 hoteller har allerede tilsluttet sig det europæiske søgsmål mod Booking.com. Nu er fristen forlænget til den 29. august 2025. Det giver endnu flere mulighed for at deltage – gratis og uden juridisk risiko.

Nyt hotelprojekt i 12 etager på vej i Næstved

Et stort hotelbyggeri er rykket tættere på virkelighed i Næstved. Kommunen har netop solgt en centralt beliggende grund, og nu starter planlægningen af både hotel, boliger og bypark.

Log ind