Mandag den 2. juni bandt HORESTA en sløjfe på denne omgang af Hotel Insights 2025 med en stærkt besat seminardag på Haraldskær Sinatur Hotel & Konference i naturskønne omgivelser nær Vejle.
Dagen bød på ny viden om trivsel, ledelse og et økonomisk overblik, der giver hotelbranchen bedre forudsætninger for at navigere i en tid præget af både nye muligheder og strukturelle udfordringer.
Se video fra dagen her – artiklen fortsætter under videoen.
Benedikte Rosenbrinck, forsknings- og udviklingschef i HORESTA, og Jeppe Møller-Herskind, konstitueret adm. direktør i HORESTA, åbnede dagen med et overblik over udviklingen og de største tendenser på hotelmarkedet netop nu.
Niels Feerup, direktør i Nordborg Resort, delte derefter erfaringer fra opbygningen af det nye resort i Sønderjylland – og hvordan man balancerer international erfaring med lokal forankring.
Der var også fokus på arbejdskultur og kommunikation, da Christina Nielsen, direktør i Sinatur Konferencehoteller, holdt oplægget "En god tone, tak!" med konkrete bud på, hvordan man skaber en positiv og værdibaseret kultur i hotelvirksomheder.
Til at runde programmet af leverede Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, en opdatering på danskernes privatøkonomi og forbrugsmønstre, og hvilke parametre hotelbranchen bør holde øje med den kommende tid.
Dagen sluttede med frokost, netværk og ESG-webinar for dagens deltagere.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Fortsat fremgang i hotelovernatninger i september
13-11-2025
-
Sunset Boulevard lander ny direktør
13-11-2025
-
Rekordvækst i Københavns Lufthavn i årets første tre kvartaler
13-11-2025
-
Burger King satser stort på kinesisk ekspansion
13-11-2025
-
Restauratør i opråb over udeserveringsgebyr: Ét bord koster 12.000 kr.
13-11-2025
-
Debatindlæg: Venstre vil stramme reglerne for korttidsudlejning
13-11-2025
-
HORESTA sætter spot på flytrafikken til Hotel Insights 2025
13-11-2025
-
Kold College vinder Young Chef 2025
13-11-2025
-
Turismepulje skal skabe aktivitet – ikke skrivebordsprojekter
13-11-2025