Den nye SKI-aftale "16.07 Konferencer, seminarer og møder" er nu en realitet og giver hoteller og restauranter nye forretningsmuligheder.
Aftalen træder i kraft den 10. maj 2025 og vil derfra give stat, regioner, kommuner og andre offentlige organisationer adgang til et endnu større udvalg af konferencesteder i Danmark. Aftalen omfatter flere hoteller, restauranter og venues end tidligere, og 124 leverandører er blevet tildelt – 19 flere end i den nuværende aftale.
Mange af de 124 leverandører er en del af hotel- og restaurationsbranchen, hvilket giver nye muligheder for offentlige kunder, der søger professionelle og fleksible rammer til konferencer og møder. Flere af virksomhederne er medlemmer i HORESTA.
Samtidig er 23 virksomheder blevet tildelt en standby-plads, så de kan træde til, hvis en eksisterende leverandør udgår.
Se listen over tildelte leverandører her
"Vi ser en betydelig forbedring i den dækning, som den nye SKI-aftale giver. Der er nu flere muligheder for offentlige kunder over hele landet, hvilket har været et stort ønske fra både kunder og leverandører," siger Kaare Friis Petersen, erhvervsjuridisk chef hos HORESTA.
Bæredygtighed i fokus
77 pct. af de udvalgte konferencesteder er enten certificeret med Green Key, Svanemærket eller opfylder tilsvarende krav. Samtidig har virksomheder med høj økologisk andel i forplejningen samt adgang til ladestandere fået ekstra point i tildelingsprocessen.
"Bæredygtighed spiller en stadig vigtigere rolle, når offentlige kunder vælger konferencesteder. Med de skærpede krav i den nye SKI-aftale er det tydeligt at se, at man fra statens side gerne vil gøre endnu mere for statslige virksomheder træffer miljøvenlige valg – også når det kommer til valget af konferencecenter eller overnatningssted,” forklarer Kaare Friis Petersen.
Den nye aftale sikrer samtidig, at konferencesteder er geografisk fordelt i hele landet. Der har på forhånd været reserveret pladser til konferencesteder i specifikt afgrænsede områder, hvilket har sikret en bedre dækning på tværs af regioner og kommuner.
"Det er afgørende, at aftalen ikke kun dækker de store byer, men også giver muligheder i mindre lokalområder. Det har vi nu opnået, hvilket vil være en fordel for mange offentlige kunder," siger Kaare Friis Petersen.
Den nye SKI-aftale er særligt vigtig for hotel- og restaurationsbranchen, da den sikrer, at mange af HORESTAs medlemmer får mulighed for at levere konferencefaciliteter til offentlige kunder over hele landet. Aftalen bestemmer, hvem den offentlige sektor kan købe konferenceservices af.
Fra den 10. maj 2025 vil de offentlige organisationer kunne benytte sig af de mange nye muligheder i den opdaterede SKI-aftale.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyborg Strand fordobler overskud og investerer massivt
08-05-2025
-
Brøndums Hotel i Skagen bliver premiumhotel
08-05-2025
-
Joe & The Juice er tilbage i plus
08-05-2025
-
Hotel Koldingfjord hædret som landets bedste venue for femte gang
08-05-2025
-
Greenpeace ændrer kampagne efter pres fra VisitDenmark
08-05-2025
-
Comwell sætter ny rekord og styrker resultatet i 2024
08-05-2025
-
Brancheprofil skal løfte Charlottehaven til næste niveau
08-05-2025
-
Portræt af en pioner: Peter Brinks forvandler hoteller og menneskeliv
08-05-2025