Når HORESTA den 30. oktober samler branchen i Øksnehallen i København til Årsdag 2025 er fremtidsforsker og direktør ved Copenhagen Institute for Future Studies, Dasha Krivonos, blandt dagens oplægsholdere.
Hun vil give deltagerne et indblik i de globale megatrends og den geopolitiske virkelighed, der former fremtidens gæster, medarbejdere og forretningsvilkår.
Dasha Krivonos har tidligere erfaring med risikostyring med mange års erfaring fra både private og offentlige virksomheder. I dag står hun i spidsen for Institute for Future Studies og arbejder med at omsætte forskningen i megatrends, teknologi og samfundsudvikling til konkrete redskaber for ledere og beslutningstagere.
Klæder branchen på til en foranderlig verden
Til HORESTA Årsdag 2025 sætter hun fokus på, hvordan kriser, klimaforandringer, ny teknologi og skiftende værdier forandrer verden – og hvordan ledere i hospitality-branchen kan navigere i denne virkelighed. Hun peger på, at alt fra demografi og digitalisering til energikrisen påvirker branchens langsigtede muligheder og risici.
Det bliver et oplæg til refleksion og handling for alle, der ønsker at forstå de kræfter former morgendagens gæster og medarbejdere. Det er et indlæg til dig, der vil ruste dig til at drive forretning i en verden i hastig forandring.
HORESTA Årsdag 2025 byder desuden på oplæg fra profiler som USA’s tidligere ambassadør i Danmark Rufus Gifford, high performance-coach og forfatter Rasmus Ankersen, turismeminister Morten Dahlin (V) og mange flere.
Årets moderator er tv-vært og hotelejer Lene Beier.
Traditionen tro afsluttes dagen med HORESTA After Hours – en festlig aften med middag, musik og netværk.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotellerne redder turismesommeren med lille fremgang
12-10-2025
-
Ny luksusrestaurant åbner få meter fra kendt gourmetsted
12-10-2025
-
Airbnb vil have registreringspligt for korttidsudlejning
12-10-2025
-
Hotel Fjordgaarden får ny ejer efter næsten 20 år
12-10-2025
-
Dining Week fejrer 15 år med udsolgte restauranter
12-10-2025
-
McDonald’s-profil i Randers går på pension efter 33 år
12-10-2025
-
Regeringen vil forenkle regler for alkoholbevillinger
12-10-2025
-
Esbjerg Park lukker efter økonomiske udfordringer
12-10-2025
-
Feriebyplaner ved Ringkøbing Fjord sat i bero
12-10-2025