Tirsdag morgen landede der nye beskæftigelsestal, som viser ny rekord for august.
I løbet af august var der 146.143 lønmodtagere, der hver dag gik på arbejde i hotel- og restauranterhvervet. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som HORESTA har analyseret. Det er en fremgang på 3,3 pct. i forhold til samme måned sidste år.
Beskæftigelsen i det samlede erhvervsliv steg med 1,3 pct. i august ift. samme måned sidste år, og den samlede beskæftigelse for måneden lyder på 3.074.489 lønmodtagere.
”Tallene viser, at vores erhverv fortsat er en vigtig jobmotor i Danmark. At vi kan sætte ny rekord for august vidner om et erhverv i stærk vækst og en branche med stor betydning for beskæftigelsen i hele landet,” siger Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA.
Positiv fremgang det seneste årti
Over en tiårig periode er der tale om en fremgang på hele 36 pct. i beskæftigelsen inden for hotel- og restaurationsbranchen.
Fremgangen hænger tæt sammen med en generelt stigende efterspørgsel efter oplevelser, gastronomi og rejser samt en markant professionalisering af branchen.
”De seneste ti år viser, hvor meget vores erhverv har udviklet sig. Mange nye kæder og koncepter er kommet til, og så har især dansk gastronomi tiltrukket mange nye gæster de senere år, hvor Danmark har indtaget en stærk position som en af verdens fremmeste rejsemål for gastronomiske oplevelser," siger Jeppe Møller-Herskind.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Fortsat fremgang i hotelovernatninger i september
13-11-2025
-
Sunset Boulevard lander ny direktør
13-11-2025
-
Rekordvækst i Københavns Lufthavn i årets første tre kvartaler
13-11-2025
-
Burger King satser stort på kinesisk ekspansion
13-11-2025
-
Restauratør i opråb over udeserveringsgebyr: Ét bord koster 12.000 kr.
13-11-2025
-
Debatindlæg: Venstre vil stramme reglerne for korttidsudlejning
13-11-2025
-
HORESTA sætter spot på flytrafikken til Hotel Insights 2025
13-11-2025
-
Kold College vinder Young Chef 2025
13-11-2025
-
Turismepulje skal skabe aktivitet – ikke skrivebordsprojekter
13-11-2025