Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

2023 tegner sig til at blive svært for den danske hotel- og restaurationsbranche, og særligt starten på året tegner sig til at blive en tung omgang for branchen, siger politisk direktør i Horesta, Kristian Nørgaard til FødevareWatch:

”Vi kan se, at første kvartal bliver sværest – det er den overordnede forventning til 2023,” siger han og fortæller videre, at der dog er udsigt til at kunne ånde lettere op jo længere hen på året, vi kommer:

”Fjerde kvartal er der, hvor man forventer den mindste tilbagegang og det bedste kvartal,” siger Kristian Nørgaard.

I en medlemsundersøgelse svarer cirka en fjerdedel, at de kigger ind i et 2023, der tegner sig til at blive bedre, mens en fjerdedel forventer, at året kommer til at ligne 2022. Den sidste halvdel af medlemmerne forventer, at 2023 bliver værre end 2022.

Ifølge Kristian Nørgaard er alting dog så uforudsigeligt og vanskeligt, at det er svært egentlig at spå om fremtiden og det kommende år.

Med det sagt er branchen af de seneste års kriser blevet godt rustet - og den står ifølge de tre Horesta-direktører stærkere, end den længe har gjort.

Brancheorganisationens adm. direktør, Pia E. Voss, fremhæver blandt andet det, at krisen har tvunget mange i hotel- og restaurationsbranchen til at være skarpe på, hvor den gode forretning for dem ligger.

Derigennem har man, siger kommerciel direktør Jeppe Møller-Herskind, også fået skabt en økonomisk bæredygtig og lønsom forretning, der gør, at mange i dag er bedre stillet, end de var før krisen.

https://fodevarewatch.dk/servering/article14630093.ece

Farvel til 1000-kronesedlen: Sidste chance nærmer sig

Nationalbanken har sat dato på farvel til landets største pengeseddel. Fra 31. maj mister 1000-kronesedlen sin gyldighed. Hoteller, restauranter og andre aktører i turismeerhvervet bør nu tage deres forholdsregler.

Mangel på hænder hæmmer vækst i gastronomi og turisme

Hoteller og restauranter over hele landet kæmper fortsat med at finde de nødvendige hænder. Rekrutteringsudfordringerne bremser væksten i en branche, der ellers har både kapacitet og efterspørgsel til at skabe endnu flere arbejdspladser og bidrage væsentligt til dansk økonomi.

Burger King Danmark får ny direktør

Adam Parkinson overtager som midlertidig adm. direktør for Burger King i Danmark efter Carsten Lambrecht. Skiftet sker i kølvandet på flere udfordrende år for kædens danske forretning.

Log ind