Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En hel hotelfløj bestående af 32 værelser bliver i disse dage ribbet ned til det bare betongulv. Håndværkere rykker ind, og derefter bliver der arbejdet på højtryk. Det skriver VINGSTED i en pressemeddelelse.

Forud er gået et lille år med planlægning af den omfattende renovering. Dels er der meget koordinering, når renoveringen skal foregå over en meget kort tidsperiode samtidig med at resten af hotel og konferencecenteret holdes kørende, og dels er der lagt meget arbejde i, at de nye værelser får det helt rigtige udseende. Allerede i foråret blev et enkelt værelse renoveret, som et testværelse. Derefter er flere detaljer blevet rettet til.

Med renoveringen øger VINGSTED hotel & konferencecenter kapaciteten fra 187 værelser til 191. VINGSTED hotel & konferencecenter er med 566 sengepladser fortsat det sted med flest sengepladser i Horsens, Vejle, Fredericia og Koldingområdet.

Stedet beskæftiger ca. 80 faste medarbejdere og en stor gruppe løst tilknyttede. På årsbasis besøger 100.000 – 110.000 gæster VINGSTED hotel & konferencecenter. I år har små 18.000 af gæsterne desuden deltaget i teambuilding og andre aktiviteter.

Stort hotel gør klar til at slå dørene op

Norske CIC Hospitality og Best Western åbner snart det andet Aiden-hotel i Danmark. Håbet er, at Danmarks største infrastrukturprojekt til dato vil skabe overnatninger på hotellet.

Hotel byder atter gæster velkommen i badeland

I flere uger har en rotte plaget hotellet The Reef i Frederikshavn, der har måttet holde lukket i sit kendte badeland. Nu er den genstridige gnaver væk, og hotellet kan atter åbne badelandet.

HORESTA: Hotellerne ser optimistisk på fremtiden

En ny medlemsundersøgelse blandt HORESTAs hotelmedlemmer viser, at branchen generelt forventer et positivt 2024 og betragter deres økonomiske situation som god. Særligt større hoteller forventer en omsætningsvækst i år.

Log ind