Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De sidste fem år har Hotel Alsik mistet i alt 205 millioner kroner. Alene i 2022 præsterede hotellet et underskud på 30,1 millioner kroner, viser et netop offentliggjort regnskab.

I samme periode er egenkapitalen dog balanceret mellem 59,3 millioner i 2021, da den var på sit højeste og 49,2 millioner kroner, som er det laveste siden åbningen i 2019, skriver Turisme24.dk.

Til mediet Finans skriver Lars Tveen, direktør for Danfoss-familiens fond, der ejer hotellet, at der på nuværende tidspunkt ikke er planlagt flere investeringer, hvorfor hotellet gerne skulle begynde at give overskud.

Det har sammenlagt kostet fonden 750 millioner kroner at etablere hotellet.

Af ledelsesberetningen fremgår det, at underskuddet i 2022 skyldes forhøjede energipriser samt etableringen af det nye koncert- og eventsted Sergenten og etablering af nye spafaciliteter.

Læs hele historien på turisme24.dk (kræver login)

Ny hotelchef udnævnt på ProfilHotels Mercur

Anne-Charlotte Finderup Berg er ny hotelchef efter blot ét år som receptionschef. Ligula Hospitality Group fremhæver forfremmelsen som et eksempel på deres målrettede fokus på intern talentudvikling.

Log ind