Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kontanter, nej tak.

Den besked er i dag ulovlig, hvis tjeneren leverer den oven på middagen, for restauratører såvel som butikker og andre, der sælger en vare, skal i dag tage imod betaling i kontanter.

Men det vil blandt andre HORESTA have lavet om på.

”Valgfriheden vil passe vores meget forskellige branche bedst. Det er store og små forretninger, der er nogle steder, hvor du forudbetaler alt som hoteller eller en koncertbillet, og så er der andre ting som en kop kaffe, du spontant kommer ind og køber, så valgfriheden vil være god i vores branche,” siger Jakob Beck Wätjen, der er formand for HORESTA Region Midtjylland til TV2/Østjylland.

Fru Larsen i Laurbjerg er en af de restauranter, som ville overveje at blive kontantfri, hvis muligheden var til stede. Ejeren, Christian Neve, fortæller, at syv procent af omsætningen i restauranten falder i kongens klingende mønt.

Jakob Beck Wätjen, formand for HORESTA Region Midtjylland.

Jakob Beck Wätjen, formand for HORESTA Region Midtjylland.

Log ind