Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Juli 2024 er officielt den travleste nogensinde i Københavns Lufthavns historie. Det skriver Tidende.dk.

Det er man godt tilfreds med hos Københavns Lufthavne, der blandt andet driver lufthavnen i Kastrup.

”Vi er rigtigt glade for, at rejselysten fortsat er stor blandt danskere og sydsvenskere. Vi kan også se, at der kommer rigtigt mange udenlandske gæster til Danmark. Det, synes vi, er rigtigt positivt,” siger kommerciel direktør, Peter Krogsgaard.

Tidligere på måneden meldte Københavns Lufthavn desuden ud, at rekorden for flest rejsende på en enkelt dag er blevet slået.

Læs hele historien på avisendanmark.dk

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind