Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Charlotte Winter Cederbye er pr. 1. oktober tiltrådt som hoteldirektør på Vejrø Resort, hvor hun skal lede hotellet og de kommercielle aktiviteter. Samtidig er Steen Erik Højgaard blevet udnævnt til driftsdirektør med ansvar for landbrug, teknisk drift og sejlads.

Vejrø Resort oplever stigende efterspørgsel fra getaway-, selskabs- og mødegæster, og bookingerne er i vækst.

Med ejer Kim Fournais’ investeringer i bæredygtig omstilling, herunder den nyligt lancerede restaurant Gaia, har Vejrø opnået anerkendelse for sit gastronomiske tilbud. En ny el-minifærge skal desuden styrke Vejrøs ansvarlige profil ved at forkorte transporttiden og mindske miljøbelastningen.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Europas turisme ventes at vokse med 3,1 pct.

Europas rejse- og turismesektor forventes at vokse hurtigere end den samlede økonomi i 2026. Særligt internationale gæsters forbrug ventes at stige, viser en prognose fra World Travel & Tourism Council.

Log ind