Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Årets første efterårsmåned blev særdeles travl i Københavns Lufthavn. Med 2,8 millioner passagerer er det den travleste september nogensinde.

Det er 11% flere passagerer end samme periode sidste år og en smule højere end samme periode i 2019. Det skriver Turisme.nu.

Rejselysten er fortsat dominerende hos både danskerne og europæerne, men det er færre fly, der transporterer de mange passagerer rundt i verden.

Antallet af fly, der lettede og landede i Københavns Lufthavn i september, er fem procent lavere end samme periode i 2019.

I årets første ni måneder har 22,77 millioner passagerer rejst gennem Københavns Lufthavn. Det er 12% flere end i de samme måneder i 2023.

Læs hele historien på turisme.nu

Turistskat splitter politiske partier

En mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København skaber uenighed på tværs af flere partier. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om en turistskat, mens andre politikere fra blandt andet SF og De Konservative tidligere har afvist forslaget.

HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus

Regeringen overvejer ifølge forlydender en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus samt en afgift på krydstogtskibe. HORESTA advarer om, at en ny afgift vil gøre Danmark mindre attraktivt for både internationale og danske gæster.

HORESTA advarer mod plan om turismeskat

Ifølge Børsen vil regeringen indføre en turismeskat på 20 kroner pr. overnatning i København og Aarhus. HORESTA kalder forslaget den forkerte vej for et erhverv, der skaber eksportindtægter, arbejdspladser og store skatteindtægter til Danmark.

Log ind