Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Brøchner Hotels A/S har afsluttet 2024 med et overskud på 5,7 mio. kr. – en markant fremgang i forhold til 2023, hvor resultatet endte tæt på nul.

Årsresultatet betegnes af ledelsen som tilfredsstillende og i tråd med forventningerne, trods påvirkninger fra udbetalt kompensation relateret til konkursen i Book1 Design Hostel A/S og igangværende renovering af Avenue Hotel, der genåbner som Hotel Hans i 2025.

Brøchner Hotels driver flere fire- og femstjernede boutiquehoteller i København og udvider i 2025 med Hotel Hans og Ottilia Heritage, sidstnævnte som en del af det eksisterende Hotel Ottilia.

Koncernen bag, Brøchner Holding Group A/S, kunne i 2024 notere et overskud på 17,7 mio. kr. – en fremgang fra knap 11 mio. kr. året før. Ledelsen forudser en aktivitetsstigning og forventer et resultat før skat på 20-25 mio. kr. i 2025, trods fortsatte omkostninger forbundet med hotelrenovering og nyåbninger.

Læs hele historien på Turistmonitor

Log ind